Fuerteventura: En lille udflugt til Sicasumbre

Sicasumbre på Fuerteventura

Da vi var på vej til Corralejo, kørte vi forbi Sicasumbre, som er et udsigtspunkt oppe på et bjerg. Dog var vi på det tidspunkt sultne, og ret opsatte på at nå til Corralejo inden frokosttid, så vi stoppede ikke. I stedet aftalte vi, at køre tilbage dagen efter, når vi havde ordentlig tid til at udforske stedet.

Turen næste dag fra La Pared, hvor vi boede, tog ca. 15 minutter i bil, og det var en smuk køretur gennem øens dramatiske landskab. Da vi ankom var der ok med parkeringspladser for foden af bakken, men der kom flere biler til, og da vi tog af sted igen var der helt fyldt, og folk ventede i bilerne på at kunne parkere, så prøv at besøge Sicasumbre om morgenen, så du ikke skal vente på at få en parkeringsplads.

Vandreturen til toppen er relativt let og ikke alt for anstrengende, men det kan anbefales, at have sko på, som er beregnet til formålet, eller i det mindste lukkede, flade sko, så man mindsker risikoen for at snuble og komme til skade. Landskabet inde på øen kan virke lidt goldt og kedeligt, men når man først kommer op og ser det hele lidt oven fra, får man øjnene op for, hvor flot der faktisk er.

Fra toppen har man en fantastisk udsigt over det kuperede landskab og den smukke kystlinje. Vi blev dog kun deroppe en kort tid, da der var ret køligt og meget blæsende, så hvis du skal derop, er det er en god idé at tage en trøje eller en let jakke med.

Sicasumbre er oprindeligt et astronomisk udsigtspunkt for stjernekigger-entusiaster, og kommer man om natten, bør man respektere dem, der er der for at se på stjerner og undgå at anvende lommelygter og andre forstyrrende lyskilder.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel på Fuerteventura her:

Fuerteventura

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje