Jumble Store er en japansk second-hand-kæde med butikker flere steder i Tokyo. Der er mulighed for at gøre nogle rigtig gode køb, hvis man kan leve med, at man ikke er den første, der ifører sig blusen, tasken eller skoene. Det er næsten som at gå på skattejagt, og på hylderne finder man både internationale designere, men også ting fra mindre kendte japanske mærker, og det er MEGET billigt.
Da tøjet i butikkerne købes fra helt almindelige japanere, som af den ene eller den anden grund er blevet trætte af tingene, er der ofte tale om meget små størrelser, men hvis man ikke kan klemme sig ned i en size 0, kan man altid købe sig en lækker taske eller et fint tørklæde.
Når man er færdig med at shoppe skal man selvfølgelig besøge en af områdets hyggelige caféeer. To af mine favoritter er Aoyama Flower Market som ligger inde i en blomsterbutik, og Burn Side St Cafe, som er kendt for deres soufflépandekager.
Jumble Store, 4-26-4 Jingumae, Shibuya, Tokyo, Tlf: 03-5772-3427
Adresse på japansk:
ジャンブルストア
〒150-0001 東京都渋谷区神宮前4丁目26番4号
> Besøg Jumble Store’s website (japansk)