Jeg var sikker på at jeg skulle skrive dette indlæg om München, for på papiret var München og jeg bare meant to be, men til min store overraskelse var det Zürich, jeg for alvor faldt for.
Ja Zürich, du ødelagde det for München (undskyld München), for jeg kunne ikke lade være med at sammenligne, og bortset fra prisniveauet så løb Zürich altså af med sejren i alle kategorier. Lige nu er jeg tilbage i Zürich på mit andet besøg i år, men her er nogle af de observationer jeg gjorde mig under mit første besøg i juni.
Zürich ved første blik:
Schweizisk punktlighed
Alt og alle kommer til tiden, men det er vel hvad man kan forvente fra en nation af urmagere? På hovedbanegården gik jeg forbi de store skærme med ankomster og afgange, og der var ikke en eneste forsinkelse så langt øjet rakte. En fornøjelse for sådan en som mig, der hader at vente på forsinkede tog, busser og venner.
Maden er fantastisk
De fleste kender og elsker schweizisk chokolade og schweizisk ost, men alt hvad jeg spiste i Zürich var ret fantastisk. Dog betaler man også for kvaliteten, og det er dyrt at gå ud at spise.
Sporvognene er ude efter dig
Sporvognene er elektriske og musestille. Ved flere lejligheder sneg de sig efter mig og skræmte livet af mig.
Du tror du taler tysk ?
Det gjorde jeg. Jeg læste tysk som ekstrafag på universitetet, og selvom jeg er lidt rusten, plejer jeg at klare mig i Tyskland. Schweizertysk er dog en helt anden sag. Nogle gange er jeg i tvivl om de overhovedet taler til mig, eller bare siger underlige lyde. Tilsyneladende ender alle ordene på ”i”. Der er dog ingen grund til at bekymre sig om sproget, for alle taler supergodt engelsk.
Schweiziske gentlemen
Jeg havde slæbt masser af bagage med, for efter Zürich skulle jeg videre til München og New York. Jeg kan sagtens bære mine egne kufferter, og jeg kunne ikke drømme om at bede om hjælp, men selv uden opfordring blev mine kufferter slæbt op af trapper og ind i toge af flinke schweizermænd.
Om søndagen lukker byen ned
Det var jeg dog forberedt på, så jeg tog ud for at besøge en veninde.
Observationer fra Zürich – Del 2 >>