Efter vores brunch på Denny’s tog Riekos mand hjem med Saki, og Rieko og jeg tog hen for at se Tokyo Skytree. Udenlandske turister har mulighed for at købe fast-track billetter (og tage deres japanske venner med), så det gjorde vi. Jeg tror ikke det tog os mere end 20 minutter fra vi købte billetterne, til vi var på vej op med elevatoren.
Udsigten var virkelig fantastisk. Tokyo er en stor by, men det er først, når man ser det hele ovenfra, at man rigtigt forstår, hvor gigantisk byen er. Modsat hvad mange tror, så er Tokyo ikke en skov af skyskrabere, og med undtagelse af de mest centrale områder, er de fleste bygninger faktisk ikke særligt høje.
Det var lidt diset den dag, men vi kunne stadigvæk se Mt. Fuji. Jeg har besøgt Japan mange gange, men jeg har aldrig besteget Fuji-san. Da jeg stod ansigt til ansigt med bjerget deroppe i Tokyo Skytree, lovede jeg dog mig selv, at næste år, der gør jeg det.
Vi havde billetter helt til toppen af Tokyo Skytree, og den sidste del var en bred korridor, der snoede sig langs ydersiden af tårnet. Men kunne ikke komme udenfor, men vinduerne gik fra gulv til loft, så man havde masser af muligheder for at tage billeder.
Tokyo Skytree, 1 Chome-1-2 Oshiage, Sumida City, Tokyo
Rieko og mig 
