Har man lyst til sol på næsen og sand mellem tæerne i Tokyo, så ligger der faktisk en ganske udmærket strand på den kunstige ø Odaiba. 12, der ligger lige i begyndelsen af stranden.
Det var meget varmt den dag, så inden vi startede vores gåtur langs stranden, fik vi os lige en kakigori på en af caféerne ud til vandet. Caféen mindede om den slags caféer, man finder overalt langs den californiske kyst, og musikken fra højtalerne var gamle surferklassikere, så hvis man kunne abstrahere fra alle skyskraberne i horisonten, kunne man godt bilde sig ind, at man var et sted langs Highway 1 og ikke midt inde i en asiatisk storby.
I sommermånederne er stranden på Odaiba som fluepapir i weekenderne og på helligdage, men i løbet af ugen plejer det ikke at være noget problem at finde en uforstyrret plads i sandet eller langs det smalle stykke græs ned til stranden. Det er ikke tilladt at svømme, men der var flere surfere ude for at lufte sejlene. Jeg ved ikke, hvordan det kan være, at surfing er tilladt, men ikke svømning, da begge aktiviteter inkluderer kontakt med vandet. Dog havde de fleste strandgæster ikke engang badetøj på og virkede som om, de under alle omstændigheder foretrak at holde sig fra vandet.
En af de mest bemærkelsesværdige bygninger på Odaiba er Fuji Television’s hovedkvarter, som mest af alt ligner en rumstation. Inde i bygningen kan man købe forskellige souvenirs samt besøge deres udkigscenter, hvorfra man kan se Mount Fuji i godt vejr. Om aftenen ruller et imponerende lyd- og lysshow over bygningen, og figurer samt korte tekster dannes ved at lyset i vinduerne skifte farve.
Rainbow Bridge er en anden grund til at mange mennesker kigger forbi Odaiba. Da jeg sidst besøgte Odaiba i december måned for nogle år siden, var jeg dybt imponeret over det flotte syn det var, da Rainbow Bridge efter solnedgang lå badet i alle regnbuens farver. Det synes jeg også at Poul skulle opleve, så selvom vi egentlig havde fået nok af sol, strand og kinesiske turister ved 17-tiden, tvang jeg ham til at blive indtil solnedgang klokken 19:00. Det blev mørkere og mørkere og lysene kom på. Hmm!…Alle lysene var hvide! Det var stadigvæk pænt at se på, men slet ikke så kick-ass-agtigt, som regnbue-versionen. Jeg fandt senere ud af, at Rainbow Bridge kun er regnbuefarvet op til jul..
Læs min guide til hvad jeg ellers synes man skal opleve i Tokyo
