Sydney: Fra Bondi Beach til Bronte Beach

På dag nr. 2 i Sydney stod jeg jetlag-tidligt op (dvs. omkring middag) og besluttede mig for at tage ud og se nærmere på Bondi Beach. Jeg havde lidt problemer med at tyde skiltene på togstationen, men efter at jeg havde downloadet en app, der kunne fortælle mig alt det, som skiltene ikke kunne, var det ikke noget problem at finde ved til Bondi Beach.

Jeg stod af toget ved Bondi Junction og tog derfra en bus, som stoppede lige ved stranden. Jeg havde ikke mit badetøj med, og havet så også ret umedgørligt ud den dag. Derudover ville jeg heller ikke risikere at blive spist af en haj. Jeg ved at risikoen er minimal, men med mit sædvanlige held skulle det ikke undre mig, hvis der kom en haj forbi og gnavede benet af mig, eller måske endda en menneskeædende vandmand.

I stedet gik jeg langs kysten fra Bondi Beach til Bronte Beach. Det er en gåtur på lidt over 2km, men der er så meget at se langs vejen, at man slet ikke lægger mærke til, at man går, fordi man har så travlt med at tage billeder.

Bondi Beach er sikkert den mest populære strand i Sydney, både blandt lokale og turister, så selvom vejret ikke var så godt den dag, så var jeg langt fra den eneste på stranden. Jeg ventede næsten 10 minutter på at tage billedet af den klippe I kan se nedenfor, så lad jer ikke narre af de billeder, som jeg har lagt op på Instagram, og hvor det ser ud som om, at jeg har stranden helt for mig selv. Halvdelen af Sydney var der også den dag.

Langs stien var der en lille bugt ved navn Mackenzies Bay. Det var faktisk et slags plateau af store sten, og man kunne kravle derned  langs en lille sti og komme rigtig tæt på vandet. Jeg så en mand sidde i yoga-stilling dernede, og han så så fredfyldt og afstresset ud, at jeg besluttede mig for at joine ham (dog uden planer om yoga).

Jeg begyndte derfor nedstigningen, men jeg kom kun halvvejs, fordi nogle små firben blev ved med at prøve at skræmme livet af mig. Jeg trådte næsten på et, som sad helt stille lige indtil splitsekundet inden jeg satte foden ned. Yikes!

Jeg ved godt at de ikke er farlige, men jeg var bange for, at jeg kunne blive så forskrækket, at jeg ville springe i vandet, hvis det skete igen.

Lige inden Bronte Beach var Tamarama Beach. Den brede strækning af glitrende hvidt sand så enormt lokkende ud, og hvis det ikke havde blæst så meget, så ville Tamarama Beach helt sikkert have været stedet, hvor jeg ville have taget mig en dukkert.

Bronte Beach så mest ud som en mindre udgave af Bondi Beach, og hvis jeg skulle gå den tur igen, så tror jeg, at jeg ville starte på Bronte Beach og sluttet på Bondi Beach, da Bronte Beach faldt lidt til jorden sammenlignet med Bondi og Tamarama.