Jeg vågnede tidligt på hotellet i Cape Cod, og allerede klokken 7 var jeg klar til at tage afsted. Jeg overvejede et kort øjeblik at køre nordpå igen for at se Provincetown i dagslys, men vinden var taget til, og det virkede mere fornuftigt bare at sætte kursen mod New York.
På vejen stoppede jeg i Chatham og spiste morgenmad på Sandie’s – en hyggelig lille diner, der føltes mere som at være hjemme hos nogen end som en rigtig restaurant. Jeg bestilte deres Crab Benedict, som smagte helt udmærket, men det, jeg husker bedst, var servicen. Den var så varm og ægte, at jeg næsten blev overrasket over ikke at få et kram med på vejen ud.
Det var både koldt og blæsende, så kalechen måtte blive oppe. Jeg kørte hele vejen fra Cape Cod til Stamford, og der blev ikke taget mange billeder undervejs – jeg havde travlt med at holde bilen på vejen, mens jeg zappede mig gennem samtlige radiokanaler i et forsøg på at finde noget, der ikke var country eller commercials. Turen bød ikke på de store udsigter, men det gjorde egentlig ikke så meget.
Jeg har længe drømt om at tage på roadtrip i en Mustang. Nu hvor det endelig skete, må jeg dog indrømme, at det ikke helt levede op til forventningerne. Måske bliver man lidt forvænt, når man har boet et sted ( Dubai), hvor solen altid skinner og fede biler er hverdagskost.
