Efter Good Food Awards tog vi på Absinthe for at fejre. Restauranten var en anbefaling fra Good Food Awards, og maden var helt udmærket, men jeg synes det var lidt underligt, at man anbefalede en restaurant, hvor køkkenet lukker klokken 21, med tanke på at vi først kom fra Good Food Awards kl. 20:30. Alt blev derfor lidt stresset, men vi fik bestilt hver sin forret og hovedret inden køkkenet lukkede.
Til forret valgte vi alle tre fransk løgsuppe, og til hovedret fik Tina og Rebecca en fisk, mens jeg valgte en pastaret med champignons, som vist egentlig var en forret, og som smagte virkelig godt.
Absinthe var godt fyldt den aften, og det virkede til at der var mange stamkunder, som kom forbi for at spise. Ved nabobordet var der den sødeste hund, som sad så fint og kiggede ud under dugen på bordet, indtil den endelig havde samlet mod til sig, og vovede sig ud for at sige hej.
Det er sjældent man ser hunde, der er med ude at spise middag på restaurant i Danmark, og i Dubai tror jeg ikke engang det er tilladt, for jeg har aldrig set hunde på restauranterne dernede. I San Francisco virkede det dog til at være mere reglen end undtagelsen, at man tager hunni med, specielt på caféer og mere afslappede restauranter. Super hyggeligt!
Absinthe, 398 Hayes St at Gough, San Francisco