Phuket: Scuba diving ved Racha Yai

Tilbage i 2003 tog jeg et PADI Open Water-dykkerkursus i Thailand. Jeg var helt solgt allerede efter første dyk, og ved kursets slutning var jeg overbevist om, at jeg endelig havde fundet den perfekte hobby. Jeg overvejede endda i et svagt øjeblik at droppe ud fra studiet og i stedet prøve lykken som dykkerinstruktør et eller andet eksotisk sted. Det skete dog aldrig, og bortset fra et par enkelte dyk i Krabi for 5 år siden, er min dykkerlogbog gabende tom.

Det ville den sikkert fortsat have været, hvis det ikke var fordi Karon Beach viste sig at være så sønderlemmende kedelig. Jeg havde fået øje på Sunrise Divers lille butik på rejsens første dag, og på 3. dagen var der ikke længere noget, der kunne holde mig tilbage fra at gå ind og bestille en dykkertur.

Fordi det var så længe siden, at jeg sidst havde dykket, bookede jeg et såkaldt Scuba Review-kursus, som inkluderede 2 dyk med instruktør. Jeg var lidt bekymret for, om jeg stadigvæk kunne huske, hvordan det hele fungerede, men instruktøren beroligede mig med at selvom hjernen glemmer, så husker kroppen.

De to dyk var i en bugt ved Racha Yai, som er en lille ø syd for Phuket. Jeg tjekkede mit udstyr og tog min dykkermaske på og så var det af sted. Et stort skridt lige ud i luften og PLASK, jeg var i! Den følelse man har, når man svømme rundt blandt fiskene og trækker vejret under vand er ubeskrivelig. Det kan ikke sammenlignes med noget som helst. Og der er simpelthen så meget at se dernede!

Koraller, skibsvrag og endda en motorcykel var blot nogle af de ting, vi stødte på. Hvad angår motorcyklen, så siger rygtet, at to venner havde købt den sammen, men så blev de uvenner, og den ene smed motorcyklen ud fra et skib. Nu står den så på havets bund og gør sig rigtig godt på billeder.

Da vi svømmede rundt møde vi også en triggerfisk. Den svømmede direkte mod mig flere gange blot for at dreje af i sidste øjeblik og svømme væk igen. Jeg troede, at det var fordi, den ville lege, men instruktøren fortalte mig, at den sikkert havde en rede i nærheden og at den underlige adfærd var et forsøg på at skræmme os væk. Triggerfisk kan efter sigende blive meget aggressive og tøver ikke med at bide. Den vi så havde da også nogle ret store tænder, men heldigvis lod den os være, da vi begyndte at svømme væk fra den.

Dagens højdepunkt var, da vi så en Jenkin’s whipray, som er en stor rokke-art. Den gemte sig godt nede i sandet på havbunden og det var kun øjnene, der stak op, så jeg ville sikkert have svømmet forbi, hvis det ikke var fordi, at instruktøren gjorde mig opmærksom på den. Han fortalte mig, at han ikke havde set Jenkin’s ray i lang tid i dette område, så det var et glædeligt gensyn. At dykke er virkelig fantastisk, og jeg er glad for at jeg endelig igen har fået vand under neglene.

Min blog om Phuket