Opskrift: Dadelkugler med kokos, mandler og kakao

opskrift på dadelkugler med kokos

Lyst til noget lækkert uden at det bliver alt for usundt? Så skal du da lave en omgang dadelkugler, eller ”bliss balls”, som er deres Instagram navn. De smager næsten som små romkugler, og selvom der er en del frugtsukker i dadlerne, er de stadigvæk sundere end de fleste chokoladebarer.

Mængdeangivelserne for denne opskrift er som altid cirka-angivelser. Tilsæt mere kokosolie og flere dadler, hvis massen ikke er fugtig nok. Har massen tendens til at skille, så er det bedst at tilsætte dadler.

Cacao nibs (ved ikke hvad de hedder på dansk) gør chokoladesmagen mere intens, og giver kuglerne knas, men har de ikke cacao nibs i det lokale supermarked, så tilsæt en skefuld ekstra kakao.

Kokosolien kan også erstattes med andre slags olie. Jeg løb tør for kokosolie, da jeg optog videoen nedenfor, så jeg brugte sesamolie i stedet, og det fungerede udmærket. Bare sørg for ikke at anvende olie med alt for meget smag (trøffelolie vil nok være en dårlig idé).

Har I mod på en sød eksotisk snack, så kan I prøve opskriften på Burmesiske Bananwraps fra Tea Garden i Mae Sot

Opskrift: Dadelkugler med kokos, mandler og kakao

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: slik, sødtCuisine: Danmark
Antal

10

stk

Ingredienser

  • 12-14 dadler uden sten

  • 3 spsk kakao

  • 2 spsk cacao nibs

  • 2 spsk tørrede tranebær

  • 2 spsk mandler

  • 3 spsk revet kokos

  • 2 spsk kokosolie

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser med en stavblender eller i en food processor. Rul små kugler af massen. Rul kuglerne i revet kokos. Færdig!

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter