Denne fetadip er superlet at lave, og det tager ikke mere end 10 minutter, før den er klar til at blive stillet på bordet. Fetadippen er perfekt som snack inden maden, eller som tapas sammen med andre småretter. Jeg plejer at tilsætte soltørrede tomater eller grillet rød peber, da jeg synes, at det giver dippen en rigtig god smag, men man kan også blande fx. oliven eller friske krydderurter i dippen.
Server dippen sammen med et godt knækbrød eller grøntsagsstænger.