Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Hamburg: Oberhafen Kantine

Oberhafen kantine, Hamburg

Hamburg kan sagtens være med når det gælder upscale restauranter og fancy rooftopbarer, men den slags steder finder man jo i de fleste storbyer, og de ligner alle sammen hinanden. Under mit korte besøg i Hamburg var målet derfor at udforske det lokale Hamburgske køkken og smage på nogle af de traditionelle retter, som Hamburg er kendt for.

Oberhafen Kantine ligger i en lille hyggelig bygning nede ved havnen i Hamburg. Stedet slog dørene op tilbage i 1925, og overlevede 2. Verdenskrig uden større skader. Adskillige oversvømmelser gennem årene satte dog sit præg på bygningen, og Oberhafen Kantine blev lukket i 1997 af sikkerhedsmæssige årsager.

Stedet genåbnede dog i 2006 og den gamle, skæve kantine (gulvene hælder så meget at man næsten bliver søsyg) er i dag et populært sted for både lokale og madglade turister. Oberhafen ligger godt gemt væk under en bro i et hjørne af Hamburgs havnekvarter, så det er ikke lige et sted, man bare falder over.

Det var Michael, en af mine gamle venner, som fortalte mig om Oberhafen. Michael er pilot og han besøger ofte Hamburg, og han har rigtig god smag når det kommer til mad og små listige steder, så jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at Oberhafen var et besøg værd.

Jeg bestilte et Hamburger Rundstück (8,50 EUR) og en Birnen, Bohnen und Speck Salat (8,50EUR) . Rundstykket (eller Rundstücket?) var ligesom de danske af slagsen, men i stedet for smør og marmelade blev Hamburgversionen serveret med et ordentligt stykke kød i midten samt masser af brun sovs. Det er jo noget anderledes, end vi plejer at spise rundstykker, men det smagte skam udmærket.

Birnen, Bohnen und Speck (pærer, bønner og spæk) er en anden tysk klassiker som sædvanligvis serveres varm sammen med kogte kartofler. Min salat var således en lidt lettere og moderne version af retten, og selvom den smagte fint, tror jeg dog, at jeg foretrækker originalen.

Oberhafen Kantine plejede at være et sted, hvor sultne havnearbejdere og sømænd kom for at få sig et solidt måltid mad, og jeg kunne nok godt have brugt en sulten sømand eller to til at hjælpe mig med at spise op. Jeg tror ikke engang jeg fik tygget mig igennem halvdelen af mit Rundstück og jeg var alt for mæt til at tænke på dessert.

Min blog om Hamburg


Oberhafen Kantine, Stockmeyerstraße 39, 20457 Hamburg

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Det var kærlighed ved første bid, da jeg smagte Giovannas kyllingesalat, og jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at spise den! Giovanna er fra Brasilien, og opskriften på kyllingesalaten har …

  • Koldskålssæsonen er her, og jeg tænkte derfor, at jeg ville dele min mors opskrift på gammeldags koldskål med tykmælk, æggeblommer og rigtig vanilje. Mange vil nok mene, at koldskål er …

  • Da jeg besøgte Sicilien med mine forældre fandt jeg de flotteste, store citroner på markedet i Palermo, så de skulle selvfølgelig med hjem i kufferten, og blev senere brugt til …

  •   Kampot-peber er en eksklusiv pebervariant, der dyrkes i Kampot-provinsen i det sydlige Cambodia. Denne peber er kendt for sin komplekse smag og smukke farve, og den er hyldet af …

Mitzie Mee Shop