Vi endte med at spise julemiddag d. 25. december på Ruth’s Chris, som er en kæde af old-school steak-restauranter i USA. Jeg har tidligere spist på Ruth’s Chris i Dubai og Atlanta, og jeg har altid været tilfreds med deres steaks, som er USDA Prime (højeste klassifikation af steaks i USA), og deres service, som også er helt i top. Restauranterne er allesammen inddelt i et dining room område med hvide duge, og et barområde, der er mere afslappet, med tv, der viser sport.
Jeg foretrækker tit barområdet, for der kan man kan snakke med bartenderne og med de andre gæster, og denne gang endte vi også i baren. Restauranten var nemlig helt fuldbooket, så det var baren eller ingenting.
Jeg bestilte en stor ribeye steak, men Poul var ikke særlig sulten, så han bestilte en lille mørbradbøf med hummerhaler. Det skabte en del forvirring, da maden blev bragt til vores bord, for, åbenbart så Poul mere ud som en ribye-Terminator, og jeg så mere ud som en filet mignon-pige. De skulle bare vide. Nogle gange joker Poul og jeg om at jeg skulle lave Mukbang-videoer, I ved, de der videoer med koreanske piger der spiser læssevis af mad for åbent kamera.
Jeg er altid lidt beklemt med at spise ude på helligdage, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, at dem der arbejder på restauranten sikkert meget hellere ville være hjemme med deres familier. Hvis det var tilfældet på Ruth’s Chris, så skjulte de det godt, for den varme og venlige service gjorde at man let kunne tro, at personalet faktisk også hyggede sig, selvom de var på arbejde juledag.
