Min søster Trine elsker Filur, så jeg plejer altid at sørge for, at der er fyldt op med Filur-is i fryseren, når hun kommer på besøg.
Filur er jo ren nostalgi, så selvom den lille ispind er totalt over-priced, og faktisk ikke rigtig smager af noget, så vil den altid have en fast fanskare i min familie. Da jeg var barn, synes jeg at mindes, at Filur-isen havde et tydeligt, smilende ansigt. Det kan godt være, at det bare er mig, som havde en livlig fantasi, men der er vist ingen tvivl om, at Filur-isene er blevet grimmere med årene. Prøv engang at se dem på mine billeder. Det er lige før man kan bruge dem til at skræmme små børn med!
Højdepunktet er derfor, når man en sjælden gang får en Filur-is, der rent faktisk har noget, der ligner øjne, næse og mund, og ikke bare nogle udtværede røde klatter. Hvad skal jeg sige? Små hjerner, små fornøjelser..
