Det var begyndt at regne, og vi var egentlig på vej tilbage på hotellet, men det var lørdag aften, så vi smuttede alligevel indenfor på Aurora Bar. Fra gaden lignede det sådan et lidt for fancy, lidt for smart sted, men da vi trådte indenfor havnede vi midt i noget, der mest af alt mindede om en privatfest.
Baren hører til Aurora Restaurant, som ligger en trappe op, men modsat mange andre restaurantbarer virkede den til at klare sig ganske glimrende på egen hånd, og de bargæster der kom til, mens vi var der, kom ind fra gaden, og ikke fra restauranten.
Playlisten levede tilsyneladende sit eget liv med et repertoire der spændte fra Justin Bieber remixes til Eurovision-klassikere afviklet med afbrydelser og repeat, – som når din halvsnalrede veninde har fået fingre i iTunes playlisten. Pludselig blev alt lys slukket, og Édith Piaf’s ”Non, je ne regrette rien” bragede ud af højtalerne til alles udelte begejstring.
Da jeg var ved at være igennem mine 4 centiliter Monkey Shoulder whisky og resterne af Pouls cognac, og Poul var ved at være færdig med sin øl, overvejede vi faktisk at bestille en runde til, bare for at blive lidt længere. Fornuften og jetlag fik dog overtaget og vi gik hjem efter en ret uventet, men utrolig hyggelig afslutning på aftenen.
Aurora Bar, Bahnhofstrasse 61, Zürich
