En tidlig septembermorgen kørte AC og jeg fra Stavanger med retning mod Preikestolen. Vi havde været forbi en kiosk i byen og købt forsyninger: Kvikk Lunsj (norsk kiksechokolade, lidt som KitKat), IFA pastiller (norske salte lakridspastiller, megagode), og hver sin liter æblejuice, og så var vi ellers klar til vandretur.
Vi startede opstigningen omkring kl. 11 og nåede toppen lidt før kl. 14. Det tog os længere tid end forventet, for vi holdt mange pauser for at tage billeder, drikke juice og spise lakridser. Der var så mange smukke steder undervejs, at det ville være en skam ikke at tage sig tid til at stoppe op og nyde det. Jeg fik en vabel halvvejs, men AC havde plaster med, så det gik.
Selve ruten er omkring 8 km tur/retur, og den officielle angivelse af sværhedsgraden er “moderat”. For mig, der ikke har det store hiking-CV, var det en krævende tur visse steder, især de passager hvor man skal op over store klippestykker, men aldrig til et punkt hvor jeg følte, at jeg ikke kunne klare det. Hvis man er vant til Himmelbjerget og ikke så meget mere, vil Preikestolen formentlig føles som en halvsvær (og lidt nervepirrende) oplevelse. Især fordi der ikke er ret mange afspærringer, for i Norge forventes det, at folk passer på sig selv og ikke går for tæt på kanten.
Når man står på toppen af Preikestolen føles det som om man står på toppen af verden. Man er 604 meter over Lysefjorden, og udsigten er fantastisk. Det er uden tvivl en af de smukkeste vandreture jeg nogensinde har været på, og er du i nærheden, og kan fysikken klare det, så kan jeg varmt anbefale at du tager turen derop.
På vej ned var vi godt brugte, og da vi nåede tilbage til udgangspunktet, gik vi direkte i retning af restauranten ved parkeringspladsen. Vaflerne. Jeg siger det bare. Aldrig har en vaffel smagt så godt!
Navnet Preikestolen betyder “Prædikestolen” på norsk, og det giver ret god mening, når man ser klippen for første gang. Den flade top og de lodrette sider får hele formationen til at ligne en kæmpe prædikestol, der hæver sig dramatisk over Lysefjorden. Navnet blev angiveligt givet i slutningen af 1800-tallet af en lokal lærer og bjergbestiger, der syntes klippen lignede netop det – og navnet har hængt ved siden.
Preikestolen har i mange år været et kendt udflugtsmål i Norge, men det var først i nyere tid, at stedet for alvor blev et internationalt navn. I 2018 dukkede det ikoniske klippeplateau op i Mission: Impossible – Fallout, hvor Tom Cruise hænger ud over kanten i en af filmens mest nervepirrende scener. Ironisk nok blev scenerne ikke optaget på selve Preikestolen, men det ændrer ikke på, at udsigten heroppe er lige så spektakulær i virkeligheden, som den er på film.
Tips til turen til Preikestolen:
Hvornår: Højsæsonen (juli–august) kan være meget travl. Vi var der i september, og der var stadig mange mennesker, især omkring middagstid. Hvis du vil have mere ro omkring dig, så start tidligt – helst før kl. 9.
Vejret: Undgå at vandre i regnvejr. Klipperne bliver glatte, og udsigten forsvinder alligevel i tågen. Tjek vejrudsigten og planlæg derefter.
Udstyr: Du behøver ikke hardcore hiking gear, men et par gode vandresko med ankelstøtte er en rigtig god idé. Regnjakke og lag-på-lag tøj er også smart, da vejret kan skifte hurtigt.
Mad og drikke: Der er en restaurant og kiosk ved parkeringsområdet, men tag gerne snacks og vand med på turen – og lidt mere solid mad end bare chokolade og juice, trust me.
Parkering: Parkering koster 275 NOK (2025 for en dag. Man betaler når man kommer ned igen, på vejen ud. Camping er forbudt.
Toiletter: Der er toiletter ved startområdet. Ikke undervejs.
Tid: Selve vandreturen tager 2-3 timer op og 1,5-2 timer ned afhængig af tempo og pauser.
