
Det var begyndt at regne, og jeg var egentlig på vej tilbage til hotellet, men det var lørdag aften, og stemningen i byen trak i mig. Jeg endte derfor med at smutte indenfor på Aurora Bar. Udefra lignede det et lidt for smart sted – sådan et med dyre drinks og lidt for meget attitude – men da jeg kom ind, føltes det mere som at træde direkte ind i en privatfest.
Baren hører til Aurora Restaurant, som ligger en etage op, men modsat mange andre restaurantbarer virkede det her sted til at have sit helt eget liv. De gæster, der kom til, mens jeg sad der, kom ind fra gaden – ikke ned fra restauranten – og der var en afslappet, småkaotisk stemning, som jeg virkelig godt kunne lide.
Musikken var… uforudsigelig, for at sige det pænt. En slags rodet mixtape, der spændte fra Justin Bieber-remixes til Eurovision-klassikere – med afbrydelser og gentagelser, som når en lidt for opstemt veninde overtager lydanlægget til en fest. På et tidspunkt blev al lyset slukket, og Édith Piafs “Non, je ne regrette rien” bragede ud af højtalerne, til stor jubel blandt alle i lokalet.
Jeg var næsten færdig med min whisky – en Monkey Shoulder, hvis nogen skulle spørge – og jeg havde også fået lov at nasse lidt på resterne af en cognac, der stod glemt ved baren. Jeg overvejede faktisk at tage en drink mere, bare for at blive lidt længere. Men jetlag og fornuft vandt, og jeg gik tilbage til hotellet – med følelsen af at have fået den bedste, mest uventede afslutning på aftenen.
Aurora Bar, Bahnhofstrasse 61, Zürich


