0
Sommer, sol og strandhåndklæder! De flotte strandhåndklæder/strandtæpper er lavet i samarbejde med Weavers i Cambodia, og vi har eksperimenteret med forskellige tykkelser på både selve håndklædet men også på de enkelte tråde. Det strandhåndklæde/strandtæppe I kan se på billederne er lidt som et tyrkisk håndklæde, men noget tykkere og med tykkere tråd. Det er perfekt til dig, som godt kan lide at være ordentligt pakket ind, når du kommer op af poolen eller ud af bølgen den blå. Dette håndklæde er også tykt nok til, at man kan ligge direkte på sandet, da man jo tit er på stranden uden liggestol.
Den anden type strandhåndklæde fra Weavers er i en tyndere kvalitet, så man uden problemer kan svøbe det om kroppen som en sarong eller som et stort tørklæde. Det vejer ikke særlig meget og får let plads i strandtasken.
Begge slags strandhåndklæder er vævet i 100% bomuld, så de absorberer vand rigtig godt, og så tørrer de hurtigt i solen, hvilket jeg synes er vigtigt. Man vil jo gerne kunne tørre sig efter et dyp i poolen eller i havet uden at håndklædet bliver så vådt at man ikke kan ligge på det bagefter.
Der er rigtig mange flotte mønstre i produktion, så du kan finde lige det strandhåndklæde, som passer dig til sommer.
Steve og jeg var i Paris tidligere denne måned, og vi havde en fantastisk tur med masser af god mad. Vi havde ikke planlagt meget hjemmefra, men endte alligevel med …
Østersbaren Opium La Cabane lå lige om hjørnet fra hvor vi boede i Paris. De friske østers lå og fristede i køledisken ud mod gaden så det var bare et …
Planen med Jeju var egentlig at vi skulle ligge på stranden og dase, men da vi først var fremme, blev vi ret hurtigt enige om, at vi da også skulle …
Vinvinduerne, eller buchette del vino, som de hedder, har været en del af bybilledet i Firenze siden 1500-tallet. Dengang brugte vinproducenterne dem til at sælge vin direkte til folk, uden …
Ichigo Daifuku er mochi med friske jordbær og anko (red bean paste). Det er en rigtig japansk delikatesse, der kombinerer den bløde, let chewy konsistens af mochi med den søde, …
I årevis har jeg savnet en god dansk cafe i New York, et sted der føles ægte dansk og uden at koste en formue, så gæt hvor glad jeg blev, …
©Mitzie Mee