Hofbräuhaus München

Hofbräuhaus i München

Fra rooftopbaren på Mandarin Oriental kunne vi kigge ned i haven udenfor Hofbräuhaus. Det så rigtigt hyggeligt ud, så selvom vores planer for resten af aftenen egentlig ikke inkluderede øl, så kunne dette selvfølgelig hurtigt ændres, og få minutter senere var vi på vej derned.

Hofbräuhaus lukker kl. 23:30, og vi var der kl. 22:30. Jeg tror de fleste plejer at komme lidt tidligere, for mange a bordene indenfor var tomme. Udenfor var der dog stadigvæk liv og glade dage, og folk så bestemt ikke ud som om, at de var på vej hjem.

Det tog et stykke tid, før vi fandt to ledige pladser ved et bord, hvor der i forvejen sad et ungt par, med hver sin Maß. Jeg tror at pigen var i gang med nr. 2 så Hanna og jeg besluttede os også for at bestille en hver.  En Maß er de store ølkrus, som der kan være en liter, ein Maß, øl i. En liter er dog rigtig meget øl, så vi ombestemte os i sidste sekund og besluttede os for at dele en i stedet.

Hofbräuhaus er nok den mest kendte ølhal i München. Den smukke gamle bygning er ejet af det bayerske styre, og beliggenheden i hjertet af Altstadt gør det til et oplagt sted at starte sit øleventyr i München. Ja, det er turistet, men det er altså også rigtig sjovt, og helt sikkert et besøg værd.


Hofbräuhaus, Platzl 9, 80331 München

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog