Mysterious er uden tvivl en af de underligste restauranter, som jeg nogensinde har spist på. Restauranten er indrettet som en rumstation, og man sidder på gulvet i små bure og spiser. Sko og overtøj efterlader man i små skabe lige ved indgangen. Mysterious ligger en trappe ned og udover lidt fluorescerende lys, er der meget mørkt i restauranten.
Når man er klar til at bestille, trykker man på en ringeklokke på bordet for at tilkalde personalet. Menuen er kun på japansk, og da der ikke er meget engelsktalende personale, må man gætte sig lidt frem, når man skal bestille. Der er dog mange billeder i menuen og maden er faktisk rigtig god. Portionerne er små, og det det kan derfor anbefales, at man bestiller 2-3 retter pr. person.
• Hvis ikke man har fået nok af de mystiske omgivelser og det fluorescerende lys, kan man tage sig en drink i stedets bar efter at man har spist.
• Maden serveres ”family style” (til deling af hele bordet) og de fleste retter koster 800-1000JPY. Regn med omkring 2-3 retter per person for at blive mæt.
Shinjuku Square Bldg B1F, 1-16-3 Kabuki-cho, Shinjuku-ku, Tokyo, 160-0021, Tel: 050-5798-7270/035291-6670 (engelsktalende personale)
Adresse på japansk:
ミステリアス シンジュクテン、東京都新宿区歌舞伎町1-16-3 新宿スクエアビルB1
Læs mere om Mysterious på Gurunavis website >>