Jeg var på kort visit i Bologna og havde 24 fantastiske timer i den skønne italienske by. Jeg lagde ud med prosciutto og ost på Roxy Bar og brugte derefter formiddagen på at slentre rundt i byen og samle appetit til næste måltid – pasta på Sfoglia Rina.
I Bologna hedder bolognesesauce ragù og serveres traditionelt med tagliatelle, ikke spaghetti. Det var en lokal tjener på en anden restaurant, der anbefalede Sfoglia Rina, og det viste sig at være lige, hvad jeg var ude efter: Et afslappet og rigtig godt sted til en uformel middag.
Efter maden trængte jeg til at bevæge mig lidt, så jeg købte billet til Asinelli-tårnet – det ene af de to ikoniske tårne midt i byen. For at komme op til toppen skal man tage 498 trin ad en gammel og godt brugt trætrappe. Jeg fik lagt lidt for hårdt ud og måtte holde en pause halvvejs oppe for at få vejret igen. Men udsigten fra toppen var det hele værd – Bolognas tegltage og tårne så magiske ud i det bløde eftermiddagslys.
Næste morgen spiste jeg morgenmad på en lille café tæt på hotellet, Al Tramezzino. Jeg fik kaffe, sandwich og virkelig sød betjening af det smilende personale. Hvis jeg kommer tilbage til Bologna, ved jeg allerede nu, hvor jeg skal spise morgenmad.
Inden turen gik mod lufthavnen, nåede jeg også en italiensk gelato fra den hyggelige, lidt gammeldags butik Il Gelatauro. Bag disken stod en ældre herre, der oprigtigt virkede interesseret, da han spurgte, hvad jeg syntes om isen. Den var fantastisk – og det var Bologna også. Jeg håber at komme tilbage snart igen.
