Min lille udflugt til Uetliberg sidst jeg var i Zürich havde givet mig blod på tanden, så denne gang var jeg fast besluttet på at tage ud for at se nogle rigtige bjerge, eller alper, som de jo hedder på disse kanter.
Jeg vaklede lidt mellem Jungfraujoch og Titlis, men korteste transporttid vandt, så det var Titlis jeg endte med. Det tager nemlig kun 2 timer at komme til Engelberg, som er den lille landsby ved Titlis, og er man der kun for at se toppen af Titlis, så ville man sagtens kunne gøre det som en dagsudflugt fra Zürich. Jeg havde dog planer om at udforske området yderligere, så jeg havde derfor booket en overnatning på Hotel Belmont i Engelberg.
Hotellet lå i gangafstand fra stationen men det gjorde de fleste hoteller vist, for Engelberg er ikke særlig stor. Sommeren er lavsæson, og det var så stille på hotellet, at jeg først troede, at jeg var den eneste gæst, men til min store overraskelse var næsten alle bordene til morgenmadsbuffeten optaget.
Det var første gang jeg selv skulle på vandretur, så inden jeg forlod Zürich havde jeg fyldt rygsækken godt op med alle mulige ting, som jeg troede jeg kunne få brug for. Her er lidt af det, jeg havde med mig til Alperne:
En schweizerkniv
En lille spegepølse, så jeg havde noget at skære i med min schweizerkniv.
Et schweizisk æble. Også beregnet til at blive skåret i stykker med schweizerkniven.
Lufttørret skinke som jeg fandt i supermarkedet i Zürich, og som var i en forpakning, så det ikke behøvede at være på køl. Kunne skæres i mindre stykker med schweizerkniven.
Chokolade. Masser af chokolade. Man skulle jo nødig gå sukkerkold:)
Rivella: En schweizisk drik lavet af milk whey (ved ikke hvad det hedder på dansk. Måske valle?). Selv den sukkerfri version, som jeg havde købt, var meget, meget sød.
En Fly Emirates-kasket som Poul havde smuglet ned i min kuffert, og som jeg brugte som solhat, selvom den fik mig til at se ud som en omvandrende reklamestolpe.
Nyindkøbte vandresko og vindjakke. Jeg fandt dem i Transa Outdoor Outlet Store, som er en kæmpe outlet-butik tæt på banegården i Zürich. Den butik havde alt, inklusive en hel sektion med uldstrømper “så dine fødder ikke kommer til at lugte” som personalet forklarede mig. Vandreudstyr er dyrt i Schweiz, og selv i outletbutikken var priserne nogenlunde de samme som i en almindelig butik i Danmark.
Plaster til de vabler jeg forventede at få.
Disclaimer: Dette er de ting som jeg valgte at tage med mig på min første vandretur alene, og listen er på ingen måde vejledende eller udtømmende. Hvis du planlægger at tage ud at vandre, er det nok en god idé at søge råd hos mere erfarne vandrere:)
For at komme til Engelberg tog jeg toget fra banegården i Zürich med skift i Luzern. Jeg bookede min billet på sbb.ch som er de schweiziske jernbaners hjemmeside. Siden findes også på engelsk, og den er superenkel at anvende.
