Tokyo er fyldt med masser af sjove og underlige restauranter, og en af dem er Zauo, som Poul og jeg hørte om for første gang, da vi mødtes med Tina og hendes mand i Tokyo tilbage i 2012. De fortalte om den her helt specielle restaurant, hvor man kunne fange sin egen aftensmad, og vi blev enige om sammen at prøve at finde den.
Uden GoogleMaps og en præcis adresse var det dog lidt af en umulig mission, så vi endte i stedet for med at spise på kyllingerestauranten Imai-ya, som I kan læse om her.
Selvom det ikke lykkedes os at finde Zauo tilbage i 2012, glemte jeg ikke restauranten, og da vi var tilbage i Tokyo i juli i år, var jeg fast besluttet på at besøge restauranten. Efter lidt research på nettet fandt jeg ud af, at der faktisk er tale om en kæde, og en af kædens mest populære restauranter viste sig at ligge i det monstrøse Shinjuku Washington Hotel, som ikke var så svært at finde.
Vi havde ingen reservation, og der var mange mennesker, som stod og ventede udenfor, så vi var ikke alt for optimistiske, da vi gik hen til værtinden og spurgte, om der mon var et ledigt bord. Hun informerede os om, at vi kunne skrive os op på ventelisten, med mindre vi mon var villige til at dele bord med andre? I så fald havde hun plads til os med det samme. Yes, det var vi, så vi låste vores sko ind i skabene, og gjorde os iklædt gummitøfler klar til den helt store fangst.
Vi fik udleveret fiskestænger og madding og gik hen til kanten af det store bassin, der fyldte det meste af lokalet. Der var masser af fisk i vandet, men de var vist allerede mætte, eller også havde de forstået, at de hurtigt ville ende deres dage som sashimi på bordene ved siden af, hvis de bed på krogen, for de virkede fuldstændig uinteresseret i maddingen og gjorde sit bedste for at åle sig udenom (”åle”, ha ha).
Nogle kasser var opstillet langs kanten af bassinet og meningen var, at det skulle være lettere at fange fiskene, som også var dyrere, her i disse afgrænsede beholdere. Det havde fiskene vist ikke hørt, for de bed stadigvæk ikke på krogen.
Efter næsten halvanden time gav vi op og bestilte i stedet noget fra menuen. Det var lidt dyrere at bestille retter med fisk, som man ikke selv havde fanget, men til gengæld slap vi for at tygge os igennem en hel havrude, eller hvad der nu ville have bidt på krogen, hvis vi havde givet projektet 4-5 timer mere.
Vi besluttede os for et stort fad med blandet sashimi og ris ved siden af, samt et glas japansk fadøl til at slukke tørsten. Sashimien var ret skuffende og nogle af stykkerne var så seje at man ikke kunne tygge dem. Jeg har hørt at det giver seje bøffer, hvis kvæg stresses i tiden op til slagtningen, og måske gælder det samme for fisk? Det kan selvfølgelig også være, at vi bare fik nogle ret dårlige udskæringer, men vores regning endte kun på omkring 4000JPY for det hele, så hvad pokker?
Jeg er dog en smule ambivalent angående selve konceptet med at fange (og indirekte myrde) sin egen aftensmad, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg havde været game, hvis der havde været tale om høns eller, endnu værre; små hvide lam. Der er dog ingen tvivl om at Zauo er et af den slags steder, man vil huske længe efter man har forladt Tokyo. Måske ikke for maden, men for en meget original, vældigt ”only-in-Japan”-agtig oplevelse.
Min blog om Tokyo
Zauo, 3-2-9, Nishi-Shinjuku, Shinjuku-ku, Tokyo
