Tokyo: Soufflé-pandekager på Burn Side St Cafe

Burn Side St Cafe Tokyo

Franske crepes har længe hittet i Tokyo, men nu for tiden er det amerikanske soufflé-pandekager, der er det helt store. Burn Side St Cafe skulle være et af de bedste steder at stifte bekendtskab med fænomenet, så selvom det regnede, og selvom der var lang kø udenfor, så var det her, jeg gik hen, efter at jeg var færdig med dagens shopping i Harajuku. Jeg tror jeg ventede over en time på at få et bord, for det var i hvert fald længe nok til, at jeg flere gange overvejede at smutte. Jeg hader nemlig at stå i kø, selv hvis det er efter pandekager.

Heldigvis blev jeg hængende, for soufflé-pandekager er altså noget man ikke må gå glip af. Jeg bestilte de originale White Soufflé Pancakes, og de var virkelig lækre. Nogle gange kan almindelige amerikanske pandekager godt være lidt tunge, men soufflépandekagerne på Burn Side St Cafe var lette og delikate. Den særligt luftige struktur opnås ved at tilsætte marengsdej og ricotta, men I skal ikke spørge mig om, hvordan det fine B-logo havner på pandekagerne.

Den lille café er en af den slags steder, hvor man gerne bliver hængende i evigheder, men med tanke på køen udenfor, er det nok ikke en god idé, så efter at have spist mine pandekager, skyndte jeg mig at drikke min kaffe og smuttede ud i regnen igen.


Burn Side St Cafe, 4-29-9 Jingumae, Shibuya, Tokyo, Tlf: +81(0)3-3403-0660

Adresse på japansk:東京都渋谷区神宮前4-29-9

Reklame
Hoteller i Tokyo

Tokyo er en by, hvor tradition møder teknologi, og det afspejler sig også i byens hoteludvalg. Uanset om du drømmer om en overnatning i et luksushotel med udsigt over skyline, et moderne capsule hotel, eller en ryokan med klassisk japansk gæstfrihed, finder du det i Tokyo. Byen byder på et væld af muligheder for enhver smag og ethvert budget – fra travle shoppingområder i Shibuya og Shinjuku til de mere rolige kvarterer som Asakusa. 

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
Min danske YouTube-kanal med opskrifter, rejsevideoer og meget mere 🇩🇰

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Tokyo

  • Tokyo er ekstrem på mange måder og det gælder ikke mindst relationen mellem kvinder og mænd. På de fleste budgethoteller er det ikke usædvanligt at finde telefonbogstykke, illustrerede kataloger med …

  • Mens K-Beauty (koreanske skønhedsprodukter) går sejrsgang verden over, har J-Beauty (japanske skønhedsprodukter) levet en noget mere anonym tilværelse med en trofast fanbase hos sit kræsne japanske hjemmemarked. K-Beauty er kendt …

  • Hvad spiser man i Japan?

    by Mitzie Mee

    Når jeg er i Japan kan jeg spise sushi til morgen, middag og aften og måske en skål ramen og lidt mochi til dessert. Jeg mistænker dog, at det nok …

  • Jeg er jo ikke nogen større sightseeing-haj, og mange turister på ét sted giver mig røde knopper. Det er ganske enkelt mere mig at spadsere lidt rundt på må og …

  • Det er svært at kede sig i Tokyo, for der er simpelthen så mange ting man kan lave og steder man kan se. Her er mine forslag til de sjoveste …