Jeg er jo ikke nogen større sightseeing-haj, og mange turister på ét sted giver mig røde knopper. Det er ganske enkelt mere mig at spadsere lidt rundt på må og få og indsnuse byen incognito end at haste afsted på øverste dæk af en rød dobbeltdækkerbus med Nikon kameraet i højeste hug. Engang imellem gør jeg dog en undtagelse, og nogle gange bliver jeg endda positivt overrasket.
Senso-ji templet, som er en af de største seværdigheder i Tokyo, faldt jeg over ved en tilfældighed, da Anna-Carin og jeg efter en sejltur på Sumida floden skulle finde hen til Asakusa metrostation. Dette enorme bygningsværk var svært at komme udenom, så vi besluttede os for at give det en chance.
Det er jeg glad for at vi gjorde, for det er et rigtigt hyggeligt område, som jeg sidenhen er vendt tilbage til adskillige gange. Selvom der nogle dage kan være rigtigt mange mennesker, hviler der en slags ophøjet ro over stedet, som gør Senso-ji til en fantastisk oase midt i Tokyos stress og jag.
Senso-ji er Tokyos største tempel og en del af det blev bygget helt tilbage i 600-tallet. Man går ind af en imponerende portkonstruktion og derefter op af en vej, Nakamise-Dori, som leder hen til selve templet. Nakamise-Dori er flankeret af små butikker, hvor man kan købe diverse souvenirs samt røgelsespinde. I de små gader udenfor selve tempelområdet kan man desuden købe kunsthåndværk, keramik og japanske kokkeknive ret billigt. Inde på området er der også den smukkeste japanske have med anlagte søer hvor karper svømmer rundt.
Selvom der er mange turister, er antallet af japanere som rent faktisk kommer der for at bede ganske anselig og Senso-ji er et fascinerende eksempel på hvorledes historien og traditionerne stadigvæk har en stor plads i det på alle andre måder så ultra hightech japanske samfund.
