Poul og jeg startede dagen med at tage den travle Yamanote-metro til Shibuya, hvor vi ville besøge kattecaféen Hapi Neko. Det var dog lettere sagt end gjort, for Hapi Neko viste sig at være godt gemt væk på 3. sal i en bygning, som vi ikke kunne finde, og alle skiltene i området var kun på japansk. Lige da vi var ved at give op, opdagede vi heldigvis et billede af en kat og nogle poteaftryk og vidste, at vi endelig var kommet til den rigtige opgang.
Kattecaféer er populære overalt i Japan og alene i Tokyo findes der over 30 af slagsen. Konceptet går i al sin mærkværdige enkelthed ud på, at man betaler for at tilbringe lidt tid i selskab med en flok katte i rolige omgivelser. Det kan måske lyde lidt underligt i danske ører, men man skal tænke på, at boliger er dyre i Tokyo, og rigtig mange mennesker bor i små lejligheder, hvor det ikke er tilladt at holde kæledyr.
Mange vil nok indvende, at det ikke rigtigt kan være i kattenes tarv sådan at blive fremvist mod betaling, men kattene på Hapi Neko så nu ud til at nyde opmærksomheden. Der var også strenge regler, hvad angik fodring (menneskemad forbudt), og det var ikke tilladt at løfte kattene eller på anden vis stresse dem, samt vække dem, hvis de tog sig en lur. Der var også flere små kattehuler, hvor kattene kunne gemme sig, hvis de blev trætte af at blive kigget på.
Vi betalte 1575 yen per person for en time i selskab med kattene samt lidt varmt at drikke og en småkage. Før vi blev sluppet løs med vilddyrene skulle vi tage skoene af og desinficere hænderne i et separat rum. Al bagage blev efterladt ved indgangen, så der ikke blev slæbt unødvendigt mange udefrakommende bakterier med ind.
Næsten lige efter at vi havde taget plads i en af caféens bløde, lyserøde sofaer, kom der en lille grå kat og satte sig på mig, og der blev den siddende under hele vores besøg.
Kattene var rigtig søde, men ellers var det mest interessante ved besøget at se, hvordan alle japanerne faldt i svime over de forkælede firbenede væsener. Alle bevægelser blev fulgt minutiøst, og da to katte begyndte at jagte hinanden rundt i rummet, udløste det masser af “ih”, “åh” og “kawaii!!” (“sødt” på japansk).
På Napi Nekos hjemmeside kan man finde detaljeret information om hver kat samt små tegneserie-strips på japansk med kattene i hovedrollen. Kattecaféen har også en blog, som opdateres med billeder af kattene, så man hele tiden kan følge med i, hvad ens yndlingskat går og laver.
Hapi Neko var et rigtig rart sted at være. Alle talte med dæmpede stemmer, og man kunne fuldstændigt abstrahere fra Shibuyas larmende gader lige udenfor. Den times selskab vi havde betalt for gik derfor meget hurtigere end ventet, og her bagefter kan jeg udmærket forstå at travle forretningsfolk gerne tager et par afstressende timer i selskab med kattene på vej hjem fra arbejdet, for det var faktisk rigtigt hyggeligt.
Hapi Neko er en kattecafé i hjertet af Shibuya, hvor man mod betaling kan tilbringe tid sammen med stedets katte. 30min. koster 1050¥ og inkluderer en valgfri kold eller varm drik samt en småkage.
Respekt for kattenes velfærd og sundhed er i højsædet, og det er derfor strengt forbudt at løfte kattene samt på anden måde antaste dem, med mindre de selv søger kontakt. Det er også forbudt at fotografere med blitz.
Uanset om man er katteelsker eller ej, er Hapi Neko helt sikkert et besøg værd. Udover kattenes afslappende selskab, får man også et unikt indblik i et ret underligt, men også meget fascinerede aspekt af japansk kultur.
> Læs mit blogindlæg om Hapi Neko (2016)
Hapi Neko, 2-28-3 Dogenzaka 3F, Shibuya, Tokyo 150-0043, Tlf: +81(0)3-3770-1328, Åbningstider: Hver dag: 11:00-23:00 (Helligdage: 11:00-21:00), Adresse på japansk: ハピ猫〒150-0043 東京都渋谷区道玄坂2-28-3 道玄坂クラトスビル3階 > Besøg Hapi Nekos website
