Opskrift: Gammeldags Fastelavnsboller med vaniljecreme og glasur

Opskrift: Gammeldags Fastelavnsboller med vaniljecreme og glasur

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller, og selvom jeg efterhånden er lidt for gammel til at klæde mig ud og rasle løs, så ryger der rigtig mange fastelavnsboller ned hvert år. Min mor har en rigtig gammel opskrift, som hun har brugt så længe hun mindes. Først troede vi derfor, at opskriften var fra min mormor, men ved nærmere analyse af håndskrift fandt vi ud af, at det ikke var mormors kragetæer, men derimod nok en af min mors tidligere kollegaers, fra den første børnehave, hvor min mor arbejdede, lige efter seminariet.

Nu til dags kommer fastelavnsboller jo i alle former og med alle mulige slags fyld, men denne opskrift er på gammeldags, old school, fastelavnsboller, som ser ud, som hjemmelavede fastelavnsboller gjorde for sådan cirka 50 år siden.

Opskrift og Noter fra min mor, aka Mummi P

Der står i opskriften, at den er beregnet til 30 boller, men laver du 30 boller, bliver de meget små. Mummi foreslår at du laver 14-18 boller i stedet. Hvis du kan lide kardemomme, kan du tilsætte en teskefuld sammen med melet, for det giver bollerne en rigtig god smag.

Flydende margarine: Mummi bruger flydende margarine i videoen, men man kan også bruge fast margarine eller smør, som man i så fald smelter, og blander med mælken, før det røres i gæren.

Vanilje: Man kan enten bruge en hel vaniljestang eller vaniljesukker.

Gær: Man kan også bruge tørgær hvis man ikke lige ligger inde med frisk gær. Dog skal man være opmærksom på at tørgær først aktiveres ved højere temperatur, så følg instruktionerne på pakken.

Glasur: Lad bollerne køle af, så de er lune, men ikke brændende varme, når glasuren kommes på. Hvis bollerne er for varme smelter glasuren og bliver tynd og render af.

Opskrift: Gammeldags Fastelavnsboller

Recipe by Mummi P Course: BagværkCuisine: Danmark
Antal

14-18

boller

Nu til dags kommer fastelavnsboller jo i alle former og med alle mulige slags fyld, men denne opskrift er på gammeldags, old school, fastelavnsboller, som ser ud, som hjemmelavede fastelavnsboller gjorde for sådan cirka 50 år siden.

Ingredienser

  • Boller
  • 75 g 75 gær

  • 2 dl 2 mælk

  • 2 2 æg

  • 1 tsk 1 salt

  • 50 g 50 sukker

  • 200 g 200 smør eller margarine (eller tilsvarende mængde flydende margarine)

  • 500 g 500 mel

  • Vaniljecreme
  • 2 2 æg

  • 2 spsk 2 sukker

  • 4 spsk 4 hvedemel (eller 3 spsk maizenamel)

  • 5 dl 5 mælk

  • 1 stang 1 vanilje (eller 2 tsk vaniljesukker)

  • Glasur
  • 2 dl 2 flormelis

  • 3 spsk 3 kakaopulver

  • 2-3 spsk 2-3 kogende vand

Sådan gør du

  • Boller
  • Smelt smøret i en lille gryde ved lav varme. Tilsæt mælken og varm om indtil blandingen er lillefingervarm. Hvis du bruger flydende margarine, tilsættes det først senere.
  • Smuldr gæren og tilsæt mælken med det smeltede smør. Rør om indtil gæren er helt opløst.
  • Tilsæt sukker, salt og æg, og rør godt rundt. Hvis du bruger flydende margarine, skal det også tilsættes nu.
  • Tilsæt mel og ælt dejen i 5-10 minutter indtil den er blød og elastisk. Dæk dejen med et rent viskestykke og stil den til hævning i 30 minutter et lunt sted.
  • Vaniljecreme
  • Skrab vaniljekornene ud af stangen.
  • Bland lidt sukker i, så vaniljekornene ikke klumper sammen.
  • Pisk æg, sukker og vanilje sammen i en lille gryde. Tilsæt mel gennem en si og pisk det hele godt sammen.
  • Tilsæt mælk og den tomme vaniljestang. Varm op under omrøring indtil cremen bliver tyk. Når cremen er klar, stilles den til afkøling.
  • Glasur
  • Bland flormelis og kakao i et stort glas eller en kop.
  • Tilsæt kogende vand og rør rundt indtil glasuren er blank og fin. Glasuren skal være ret tyk, så den kan sidde fast på bollerne. Hvis den er for tynd kan du tilsætte mere flormelis.
  • De sidste skridt
  • Forvarm ovnen til 220°C (200° varmluft) og gør 2 bageplader klar med bagepapir.
  • Slå den hævede dej ned og del den i 14-18 stykker. Hvert stykke flades ud og der lægges 1-2 skefulde vaniljecreme på stykkerne. Luk dejen godt om cremen og tryk kanterne sammen, så cremen ikke løber ud.
  • Placér bollerne på bagepladen med lukningen nederst. Der skal være plads omkring hver bolle, da de hæver under bagningen.
  • Bag bollerne i 15-17 minutter indtil de er gyldenbrune. Lad bollerne køle af, før du putter glasur på. Nu er fastelavnsbollerne færdige og klar til at blive spist.

Opskrift-video

Mitzie Mee Shop

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Mitzie Mee Shop