Fri fragt ved bestillinger over 400kr. Vi planter et træ for hvert produkt du køber.

Mitzie Mee Blog

Opskrift: Chia pudding med kokosmælk

Chia Pudding - Recipe

Første gang jeg forsøgte mig med chia pudding var for nogle år siden, og det var ikke særlig vellykket. Nu undrer I jer nok over, hvordan man kan mislykkes med en opskrift, der kun har to ingredienser? Hmm..prøv at tilsætte quinoa i stedet for chia.

Mit andet forsøg gik markant bedre. Inden sengetid i går blandede jeg kokosmælk og chia i en skål, som blev placeret i køleskabet. Så børstede jeg tænder, vaskede ansigtet og applicerede diverse natcremer før jeg smuttede forbi køleskabet igen for at røre rundt i chia pudding-blandingen en sidste gang. Derefter gik jeg i seng, sov 8 timer, stod op og skyndte mig ud til køleskabet for at se, hvad der var sket i nattens løb. Yay! Chia pudding! I mit køleskab!

Sådan gør man:

Ingredienser (chia pudding til 1 person)

0,5 dl chia

2,5 dl kokosmælk (den på dåse, samme slags som man bruger til at lave thai curries).

Bland chia og kokosmælk i en skål og stil blandingen I køleskabet over natten (eller i mindst et par timer). Full-fat kokosmælk gør konsistensen tyk og cremet, næsten som græsk yoghurt, men vil man have en lidt lettere pudding, så kan man bruge light-kokosmælk i stedet. Her til frokost lavede jeg en portion med mandelmælk, og det fungerede også fint, men smagte lidt kedeligt. Måske lidt vaniljesukker ville hjælpe?

Denne chia pudding er usødet, men har man en sød tand, kan man altid tilsætte lidt stevia eller honning. Jeg synes at chia pudding smager rigtig godt med passionsfrugt og friske hindbær, men mulighederne er uendelige.

Mangler du inspiration til frokosten? Så prøv min salat med lynstegt tun, mango og avocado.

Effektiv koreansk hudpleje med naturlige ingredienser

Håndvævet i Cambodia

Bæredygtigt koreansk design.

Jeg er på YouTube!

Videoer fra mine rejser + Opskrifter fra hele verden.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, tips og anbefalinger en gang om måneden.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.