New York: En spøgelsestur i Greenwich Village

New York: Spøgelseshistorier i Greenwich Village


Disclaimer: Jeg var inviteret af NY Ghosts til at deltage i turen.

Der var regn i luften og de mørke skyer hang tungt over byen, da Steve og jeg gik mod Washington Square Park en aften i New York. Vi skulle på en guidet tur til fods gennem Greenwich Village, og temaet var spøgelser og hjemsøgte huse, så vejret kunne nærmest ikke have været bedre til formålet.

Turen startede kl. 20 under buen ved indgangen til Washington Square Park, og allerede få minutter senere stod vi og hørte om parkens mørke fortid. Jeg har været der mange gange før, men anede ikke, at hele området engang var en gravplads. Over 20.000 mennesker skulle være begravet under jorden, så det satte ligesom stemningen.

Vores guide var en kvinde som også var professionel skuespiller ved siden af, og hun var virkelig god. Hun fortalte med indlevelse og havde en fængende, lidt underspillet måde at formidle historierne på, som gjorde det spændende uden at blive for dramatisk.

Vi bevægede os stille og roligt gennem Greenwich Village og stoppede ved bygninger, man normalt bare ville gå forbi. Det var ret vildt pludselig at få fortalt, hvad der ifølge historierne skulle være sket bag de lukkede døre. Et af stoppene var en bygning, hvor Mark Twain engang boede, og som flere mener stadig er hjemsøgt. Den slags fortællinger sætter sig, og næste gang jeg går forbi, kaster jeg nok lige et ekstra blik op mod vinduerne.

Det mest uhyggelige sted vi kom forbi, var dog Jefferson Market Library. Jeg har altid syntes det var sådan en smuk bygning, men nu har den fået en lidt anden klang. Historien, vi fik fortalt dér, var virkelig spooky, og jeg kommer ikke til at se tårnet helt på samme måde fremover.

Turen varede en time, hvilket jeg synes var helt passende. Man når at få en god fornemmelse af området og høre en masse spændende historier, men uden at det bliver for langt.

Guiden gjorde en kæmpe forskel. For walking tours handler det i høj grad om guidens evne til at formidle, og her ramte vi plet. Hun var både velforberedt og engageret, og Steve og jeg lyttede med spidsede ører hele vejen.

Turen vi var på hedder Hauntings & Ghouls of Greenwich Village og arrangeres af New York Ghosts, som står bag spøgelsesture i mere end 50 byer i USA. De tilbyder flere forskellige guidede ture i New York, men ruten gennem Greenwich Village er den originale og den mest populære, hvilket man godt kan forstå. Greenwich Village emmer af historie og har den helt rigtige atmosfære til den slags fortællinger, og turen er en anderledes og virkelig hyggelig måde at opleve byen på, også selvom man kender New York i forvejen og har lyst til at dykke lidt dybere.

Læs mit blogindlæg om dengang der var et spøgelse i min veninde Rikkes køkken >>

Gode råd hvis du overvejer at booke en ghost tour i New York:

Tag ordentlige sko på: Selvom man ikke går så langt, så er der brosten og ujævne fortove flere steder. Anbefaler sneakers eller andre flade sko.

Klæd dig efter vejret: Turen foregår udendørs, så husk at checke vejrudsigten. Hvis det skal regne, så tag en paraply med og klæd dig hellere lidt for varmt end for koldt.

Bestil et bord. Turen slutter midt i Greenwich Village, så det er oplagt at gå ud og spise bagefter. Der ligger mange gode restauranter i nabolaget, men det er også et af de mest populære steder i byen, så husk at bestille bord i forvejen.

Husk drikkepenge. Hvis du har haft en god oplevelse, så er det god stil at give guiden drikkepenge. Dette gør man i slutningen af turen, så husk kontanter.

New York Ghost Tour – US Ghost Adventures

Har du lyst til selv at tage på spøgelsestur i New York? Med koden MITZIE10 får du 10% rabat, når du booker gennem New York Ghosts. En spøgelsestur er en sjov og anderledes måde at opleve byen på, især hvis du er nysgerrig på de lidt mere mørke kapitler i byens historie.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

Min danske YouTube-kanal med opskrifter, rejsevideoer og meget mere 🇩🇰

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Seneste Indlæg