New York: Cocktailparty på Chéri (LUKKET) i Harlem

Chéri i Harlem, nNw York

Update: Chéri er lukket

Onsdag aften var jeg inviteret til et cocktailparty på den franske bistro Chéri i Harlem. Chéri er lige blevet kåret til den bedste restaurant i Harlem af TripAdvisor, og det skulle jo fejres.

Manden bag Chéri er den franske kok Alain Eoche, som tidligere bl.a. har drevet den populære restaurant Reconfort i Paris i over 20 år. Alain Eoche har dog altid haft en drøm om at åben en restaurant i New York, og den drøm blev til virkelighed sidste år, hvor Chéri endelig slog dørene op på Lenox Avenue.

Da alle var ankommet holdt Alain Eoche en tale, hvor han udtrykte sin taknemmelighed over den varme velkomst, han havde fået i nabolaget.

Han virkede som en rar og ydmyg person, og jeg kunne sagtens forestille mig, hvordan han hver aften går rundt blandt bordene og sørger for at alle har det godt, hvilket jeg kunne læse mig til, at han plejer at gøre, i nogle af de anmeldelser, jeg googlede frem aftenen inden.

Jeg kunne rigtig godt lide at Chéri ikke føltes som en restaurant, men mere som at være hjemme hos en ven. Indretningen var personlig med masser af sjæl, og der var en lille historie bag de fleste elementer som fx tallerknerne med Andy Warhol billeder, der viste sig at være et af Alain Eoches gør-det-selv-projekter.

En lind strøm af franske delikatesser inklusive foie gras, snegle og paté ankom til bordene, og i kombination med rigelige mængder fransk rødvin og champagne blev stemningen hurtigt højlydt og hjertelig. I løbet af aftenen var der også liveoptræden af jazzsangerinden Lady Leah, som plejer at underholde til Chéris søndagsbrunches.

Det var en dejlig aften, som jeg er rigtig glad for at jeg fik lov at være med. Angående invitationen, så kom den som noget at en overraskelse, da jeg jo er baseret i Dubai, og min blog ikke er særligt stor sammenlignet med de amerikanske mega-blogs. Dog viste det sig, at dem som arrangerede aftenen havde læst mine tidligere indlæg om andre restauranter i Harlem.

De vidste derfor, at jeg synes særdeles godt om området, og da de havde set, at jeg var i New York lige nu, besluttede de sig for at invitere mig. Da jeg talte med dem var det tydeligt, at de vidste, hvad min blog handlede om, hvem jeg er og hvad jeg ellers går og laver. Dette var en forfriskende forandring fra Dubai, hvor visse PR-medarbejdere bare inviterer en tilfældig gruppe bloggere uden at foretage selv den mest basale research såsom at læse bloggernes ”About-side”, før de tager kontakt. Så hvis nogle af Dubais PR-mennesker læser med, så tag venligst ved lære af PR-medarbejderne herovre.

Min blog om New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City