New York: Little Park – Middag uden kød

Little Park, NYC

Little Park er en skøn farm-to-table restaurant i Tribeca. Kokken og ejeren Andrew Carmellini finder sine råvarer hos lokale farmere og menuen afspejler sæsonen. Der er lagt vægt på ingredienser af høj kvalitet, så grøntsagerne er selvfølgelig økologiske og fisken fanget med line.

Jeg spiste på Little Park med en veninde som er vegetar, så jeg har kun prøvet den plante-baserede del af menuen, men det var mere end rigeligt til at overbevise mig m at Little Park er et sted, jeg må tilbage til.
Portionerne er ret små så regn med 2-3 retter pr. person, nok nærmere 3 hvis det skal tælle som et aftensmåltid.

Jeg var på Little Park sammen med Waz, som er vegetar, for selvom  Little Park ikke er en vegetarrestaurant, har de mange grønsagscentrerede retter på menuen.

Jeg kom direkte fra Apple Store i mit meget komfortable, men ikke særligt smarte, shopping-outfit. Lidt for under-dressed til Little Park, som virkede til at være et sted med høje hæle og dyre håndtasker. Næste gang vil jeg nok lade indkøbsposerne og de fodformede blive hjemme.

Vi bestilte de fleste af retterne fra menukortets ”Vegetable”-sektion og jeg kan ærligt sige, at jeg ikke tænkte på kød en eneste gang den aften. Faktisk, så tænkte jeg slet ikke den aften, for senere skyndte jeg mig af sted for at tage lufthavnstoget til Newark, blot for at opdage halvvejs, at mit fly faktisk gik fra JFK. Denne lille misforståelse endte med at koste mig 300$ i taxi og lufthavnshotel *suk*. Bare tanken om det giver mig lyst til at slå mig selv med et eller andet hårdt.

Her er det vi spiste på Little Park:

 Potato chips and grilled avocado: Kartoffelchipsene var meget salte, men med avocado ovenpå gav det mere mening.

Salad with kohlrabi, pear, hazelnut and roasted garlic: Direkte fra køkkenet smagte den som en tandløs som tam (thailandsk papayasalat) men efter at have stået lidt og fået lov til at absorbere dressingen, udviklede salaten sig til et langt mere sofistikeret bekendtskab

Crispy Brussels Sprouts with Apple Cider: Rosenkål på den lækre måde (altså uden den bitre bismag, som jeg husker med gru fra min barndom

Gulerodsrisotto med appelsin, koriander og feta. En lækker og cremet ret, men jeg savnede lidt skarphed fra fetaen

Mushroom spaghetti with poached egg and crispy shallots: Den bedste vegetariske ret jeg nogensinde har spist. Der er bare et eller andet utroligt tilfredsstillende ved at prikke hul på et pocheret æg og se blommen flyde ud..

Little Park er som en hip, upscale gastropub, og da jeg var der (på en hverdag) var folk ret pænt klædt. Cocktails koster 15-19$ og er efter sigende rigtig gode, så næste gang jeg besøger Little Park tager jeg lidt pænere tøj på og kommer tidligt, så jeg kan nå en drink i baren.

Læs om da Waz og jeg spiste vegetarisk koreansk mad på Hangawi


Little Park, 85 West Broadway (Corner of Chambers Street), Tribeca, New York, NY 10007, Tlf: +1(212)220-4110

> Besøg Little Park’s website

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog