Foråret er her, og det er tid til at tage afsked med de tunge vinterklæder og bringe farverne tilbage i garderoben. Tie-dye-tørklæder er en rigtig god måde at introducere lidt farve til dit outfit, men mange synes det kan være svært at style de sprælske farver, så jeg tænkte at jeg ville lave en lille guide til, hvordan man kan bære tie-dye, uden at det bliver for meget. Tie-dye kaldes ofte batik på dansk, men der er faktisk tale om to forskellige farvningsteknikker. For at mindske forvirringen, vil jeg dog i det følgende kalde tie-dye for batik, da det, på trods af, at det faktisk er en forkert benævnelse, er det navn, vi kender bedst i Danmark. I dette blogindlæg vil jeg dele mine tips til, hvordan man kan style batik, og gøre det til en naturlig del af et outfit, der bare sprudler af forår.
Keep it simple
Der kan godt gå lidt for meget gammel hippie i de vilde batikmønstre, og personligt foretrækker jeg batik som accessories, i form af tørklæder eller tasker, frem for et helt, batikfarvet outfit. For at undgå at det bliver for meget, kan du med fordel kombinere fx. et batikfarvet tørklæde med mere neutralt, ensfarvet tøj. Vælg fx. en hvid, beige eller lysegrå top sammen med det regnbuefarvede tørklæde for at skabe et afbalanceret look. Denim og batik er også flot sammen, især hvis du går efter en mere afslappet stil.
Leg med materialerne
Når du blander forskellige materialer kan det skabe et mere interessant visuelt udtryk og give dybde til dit outfit. Kombiner fx. dit pastelfarvede batik tørklæde med en grovstrikket sweater, en delikat blonde top eller en denim jakke for et stilfuldt og unikt look. Du kan også eksperimentere med lag-på-lag af forskelligt materiale og mønster.
Batik som Statement-accessory
Pastelfarvede batik-tørklæder er fantastiske som statement-accessories, for de flotte, farverige mønstre vil tiltrække masser af opmærksomhed. Bær dit tørklæde draperet om halsen, eller brug det som hårbånd, eller som bælte. Mulighederne er mange, og det er sjovt at eksperimentere med forskellige stilarter.
Dress det op eller ned
Batik er ikke kun til hverdagsbrug, men kan også styles til mere formelle begivenheder. Et batiktørklæde i silke kan fx. se superelegant ud med en ensfarvet kjole og nedtonede smykker. Til mere afslappede lejligheder er et batiktørklæde i bomuld sammen med et par jeans og en T-shirt altid flot.