Tokyo bugner af skøre og finurlige restauranter, og en af de mere opsigtsvækkende er Zauo – stedet hvor man kan fange sin egen aftensmad. Jeg hørte første gang om Zauo i 2012, da jeg mødtes med Tina og hendes mand i Tokyo. De fortalte om den her restaurant, hvor man sad og fiskede fra sin egen plads. Vi blev straks nysgerrige og blev enige om at prøve at finde den. Men uden Google Maps og en præcis adresse viste det sig hurtigt at være lidt af en umulig opgave. I stedet endte vi på kyllingerestauranten Imai-ya, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale.
Men jeg glemte aldrig Zauo. Så da jeg var tilbage i Tokyo i juli i år, var jeg fast besluttet på at finde stedet. En hurtig omgang research afslørede, at Zauo faktisk er en kæde, og en af de mest kendte filialer ligger i det gigantiske Shinjuku Washington Hotel. Det viste sig heldigvis at være relativt nemt at finde.
Jeg havde ikke bestilt bord, og der stod allerede mange mennesker og ventede udenfor. Jeg havde derfor ikke de store forhåbninger, men da jeg gik hen til værtinden, spurgte hun, om jeg ville dele bord med andre. Hvis ja, så var der plads med det samme. Det sagde jeg ja til, fik udleveret en nøgle til et skab til skoene og hoppede i et par gummitøfler. Klar til fangst.
Midt i restauranten ligger et stort bassin med fisk, og gæsterne står langs kanten og fisker. Jeg fik udleveret stang og madding og gik i gang. Der var masser af fisk i vandet, men de virkede komplet uinteresserede. Enten var de allerede mætte, eller også havde de lært, at det ikke er videre sundt at bide på krogen her. Jeg gjorde mit bedste – og de gjorde deres for at undgå mig.
Langs kanten var der også nogle mindre kasser med fisk, som angiveligt skulle være lettere at fange. Det eneste, der føltes lettere, var at få tømt pungen – for fiskene nægtede stadig at samarbejde.
Efter halvanden times fiskeflirt uden bid kastede jeg håndklædet i ringen og bestilte fra menuen i stedet. Det var lidt dyrere at bestille fisk, man ikke selv havde fanget, men det virkede pludselig som en overkommelig pris for ikke at bruge fire timer mere i kamp med en genstridig havrude.
Jeg endte med en omgang sashimi og en skål ris ved siden af, plus en kold japansk fadøl til at skylle det hele ned med. Sashimien var desværre ikke noget at skrive hjem om. Flere af stykkerne var så seje, at de næsten ikke kunne tygges. Måske var det fiskenes hævn – eller bare et uheldigt udvalg. Men til 4000 yen for hele måltidet var det til at leve med.
Selve konceptet? Jeg har lidt blandede følelser. Det er én ting at vælge en fisk fra en menu – noget helt andet at stå og hive den op ad vandet selv. Hvis det havde været en høne eller et lille lam, tror jeg ikke, jeg havde kunnet få mig selv til det. Men det var uden tvivl en af de mest “only-in-Japan”-agtige oplevelser, jeg har haft. Ikke for maden – men for stemningen, idéen og det absurde i at stå og fange sit eget sashimistykke med en snor og en krog midt i et hotel i Shinjuku.
Min blog om Tokyo
Zauo, 3-2-9, Nishi-Shinjuku, Shinjuku-ku, Tokyo
