AC elsker jo udendørsaktiviteter, så selvom vi kun var i Hong Kong i 5 dage, ville hun gerne ud at vandre. Jeg kan nævne rigtig mange andre ting, jeg hellere ville bruge min ferie i Hong Kong på, men efter at hun havde lovet mig, at vi ikke ville fare vild eller blive spist af vilde dyr, lod jeg mig overtale til at tilbringe eftermiddagen med hende i Sai Kung Country Park.
Der var flere forskellige stier at vælge imellem, men da ingen af os havde vores hiking udstyr med, besluttede vi os for den korte og overskuelige Sheung Yiu Family Walk, der navnet til trods var helt tom for familier. Faktisk var der slet ingen andre mennesker i syne, og AC og jeg var de eneste på stien.
Vi gik forbi nogle gamle huse, der så ud som om, de var blevet forladt i al hast, da der stadigvæk stod tallerkner fremme på bordene. AC kiggede indenfor i en af bygningerne, men jeg syntes det var lidt for skummelt på den Blair Witch-agtige måde, så jeg holdt mig på sikker afstand udenfor.
Da vi gik videre, kom vi forbi nogle trapper. Der var ingen skilte, så vi gik op for at se, hvad der var for enden. Er I klar til endnu et Blair Witch-øjeblik? Der var en gravplads! Der var både urner og gravsten, og nogle af dem var væltet, hvilket ikke ligefrem bidrog til at løfte stemningen. Jeg tog ikke nogle billeder af gravpladsen, da jeg helst ikke ville fornærme nogle gamle kinesiske spøgelser. I stedet pegede jeg kameraet ud over vandet og tog et billede af den flotte udsigt.
En stor del af stien forløb inde i en lille skov, og på et tidspunkt kunne vi høre børn, der sang og grinede. Det var sikkert bare en skoleklasse på udflugt, og jeg er ellers ikke bange for børn (bortset fra dem, der bider), men derinde i skoven bidrog de usynlige syngende børn til at vi endnu engang følte, vi var i gang med vores eget private Blair Witch Project. Ingen af os havde lyst til at være inde i skoven i Sai Kung, når mørket faldt på, så vi satte det lange ben foran og skyndte os over det sidste bjerg, så vi nåede bussen tilbage kl. 16.
