Tokyo: Ren afslapning på Oedo Onsen Monogatari

Oedo Onsen Monotagari

Jeg tilbragte det meste af dag nr. 2 i Tokyo på Oedo Onsen Monogatari, som er en turistvenlig onsen, ikke alt for langt væk fra det centrale Tokyo. I gamle dage i Japan, før det blev almindeligt med badefaciliteter i hjemmene, gik man til offentlige badeanstalter, som typisk var placeret omkring en onsen (varm kilde på japansk). I dag besøger man primært onsen for at slappe af og nyde godt af de helsefremmende egenskaber, som kildevandet siges at have.    

Hos Oedo Onsen Monogatari er lån af yukata inkluderet i prisen. At få en yukata rigtigt på kan være lidt af en udfordring, og jeg glemmer altid, om det er højre eller venstre side, der skal være øverst. Heldigvis var der plakater i omklædningsrummet, der viste, hvordan den skulle tages på. Til info kan jeg oplyse, at det er venstre side, der skal være øverst, med mindre man er død. Døde mennesker iklædes en dragt, hvor højre side er øverst.

Jeg var sulten, så jeg startede med en skål udon med saltet blomme, før jeg begav mig ind i selve badeafdelingen. Udon er tykke, hvide risnudler, med en konsistens, der minder lidt om makaroni. De kan være ret glatte og svære at fange med pindene, men de smager dejligt, både varme og kolde.

Bagefter var det tid til at smide tøjet. I onsenbadene på Oedo Onsen Monogatari er badetøj forbudt, og man må heller ikke tage badehåndklæder med sig ind. Badeområdet var kønsopdelt, som det er kutyme de fleste steder nu til dags. Dog kan man stadigvæk finde onsen i Japan, hvor mænd og kvinder bader sammen.

Uanset hvad, er de første par minutter altid en smule akavede, for det tager lidt tid før man indser, at folk altså ikke er der for at pege og stirre, eller grine af ens appelsinhud. Derefter kan man at slappe af og nyde de skønne omgivelser.

Sammenlignet med de andre onsen jeg har besøgt, var Oedo Onsen Monogatari ret turistet. Jeg var der på en hverdag, og jeg tror at ca. en tredjedel af de besøgende den dag var turister, primært fra andre asiatiske lande. Det er sikkert anderledes i weekenden, hvor japanerne har fri og dermed tid til at besøge onsen.

På Oedo Onsen Monogatari er der en smuk udendørs have med en såkaldt Footbath Walk. Det lød jo lokkende, men det viste sig at være ren tortur. Bunden af stien er nemlig dækket med sten, som efter sigende skulle massere fødderne mens man går. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, for jeg nåede kun at tage halvandet skridt, før jeg flygtede op igen, men derudover var mit besøg på Oedo Onsen Monogatari en dejlig oplevelse.


En onsen er en slags badeanstalt, som typisk er placeret ved en varm kilde (onsen på japansk). I gamle dage var det her, man gik hen, når man trængte til et bad. Nu til dags besøger man primært onsen for at slappe af og eventuelt få sig en spabehandling. Oedo Onsen Monogatari ligger ikke langt fra det centrale Tokyo, og udførlig information på stedet samt engelsktalende personale gør det til et oplagt sted at starte, hvis man ikke har besøgt en japansk onsen før.

Vandet pumpes op fra en kilde 1400 meter nede i jorden og menes at have utallige helsefremmende egenskaber.

Sammenlignet med traditionelle onsen, er Oedo Onsen Monogatari ret turistet, og de kalder da også sig selv for en Theme Park Onsen, hvilket er meget beskrivende. Alle skilte og informationer er både på engelsk og japansk, og forhindrer, at man begår de mest almindelige fejltagelser.
Man efterlader sine sko i skabene ved indgangen.

Derefter fortsætter man hen til skranken, hvor man får udleveret et armbånd, som man skal have på under sit opholde. Der er en lille chip i armbåndet, så man kan bruge det til at betale for mad og drikkevarer under besøget.
I omklædningsrummet er der et skab med samme nummer som dit armbånd. Her kan du lægge dit tøj og skifte til din yukata. Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal tage yukataen på, så er der plakater med instruktioner. Det vigtigste er at huske, at den venstre side af yukataen skal være øverst. Det er kun lig, som man klæder på med højre side øverst. Man plejer at beholde undertøjet på indenunder.

Iklædt yukata er man nu klar til at gå ind i det store område med alle restauranterne. Området er både for mænd og kvinder, så man beholder tøjet på. Selve badeområdet er derimod kønsopdelt, og man må ikke have kamera eller mobiltelefon med derind, da det er strengt forbudt at tage billeder. I omklædningsrummet inden badet er der derfor skabe til rådighed, så man kan låse sine ting og sit armbånd inde. Man skal være helt nøgen i badeafdelingen, og det er kun tilladt at tage et lille håndklæde med. Det store badehåndklæde, som man får udleveret, skal blive i skabet, indtil man er færdig.

Der er 6 forskellige bade inklusive et boblebad. Alle sammen er ret varme, så man skal ikke hoppe for hurtigt i. Jeg synes udendørsområdet er enormt lækkert. Der er et højt hegn udenom, så man behøver ikke at være bange for, at der bliver kigget ind. Saunaen og dampbadet er ekstremt varme, men orker man et par minutter derinde, føles det, som om man er født på ny, når man træder ud igen.

Der er en smuk have med en såkaldt Footbath Walk, en fodbads-sti. Haven er åben for både mænd og kvinder (man er ikke nøgen her), og det er et af de bedste sted at tage billeder. Dog er fodbadet ren tortur. Bunden er nemlig fyldt med sten, og jeg kunne ikke engang holde til et enkelt skridt. Av av av.

For at komme til Oedo Onsen Monogatari fra centrum af Tokyo tager man metroen til Shinagawa og skifter der til Yurikamome-toget. Stå af ved Telecom Center Station, derfra er der kun en kort gåtur hen til Oedo Onsen Monogatari

• Oedo Onsen Monogatari er åben natten over, men der er et tillæg på ¥2160 hvis man bliver efter kl 2 om natten.

• Folk med tatoveringer må ikke komme ind, og eftersom man skal være helt nøgen, når man går i vandet, er det heller ikke en mulighed at forsøge at skjule en eventuel tatovering under en T-shirt.

• Før man går i vandet skal man vaske sig grundigt i de små brusekabiner, der er placeret til højre når man kommer ind.

• Der er mulighed for at tilkøbe forskellige behandlinger og massage.

Min guide til andre sjove ting man kan lave i Tokyo


Oedo Onsen Monogatari, 2-57 Aomi, Odaiba, Koto-ku, Tokyo, Hours: All days 11:00am – 9:00am (last entry 7:00am) Address in Japanese: 大江戸温泉物語, 東京都江東区青海2-6-3, 東京,

>Besøg Oedo Onsen Monogatari’s website

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Tokyo

Reklame – Book dit hotel i Tokyo her:

  • Aoyama Flower Market er en kæde af blomsterbutikker, og i den oprindelige butik ved Omotesando Station, er der også en café. Det har helt sikkert været en god idé at …

  • Tokyo: Hvor skal man bo?

    by Mitzie Mee

    Tokyo er en af verdens dyreste byer, og en overnatning på et godt, centralt beliggende hotel kan sagtens koste en mindre formue. Derudover er Tokyo kæmpestor og metroen kører ikke …

  • Poul og jeg startede dagen med at tage den travle Yamanote-metro til Shibuya, hvor vi ville besøge kattecaféen Hapi Neko. Det var dog lettere sagt end gjort, for Hapi Neko …

  • Yodobashi Akiba er en kæmpestor elektronikbutik lige ved siden af Akihabara metrostation. Fordelt på 8 etager findes her alt man kan ønske sig indenfor computere, kameraer og TV, så hvis …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje