Doha: Fredagsbrunch på Hwang

// Reklame – I samarbejde med Intercontinental Doha The City //

Fredag er den ugentlige helligdag her i regionen, og for rigtig mange mennesker er fredagen også ugens største festdag. Det er her, man kobler af fra hverdagens bekymringer og slår sig løs i all-you-can-eat/all-you-can-drink-orgier på hotelrestauranternes overdådige fredagsbrunches.

Hwang er en hip asiatisk restaurant på Intercontinental Doha The City. Den er mere upscale end The Square (buffetrestauranten på hotellet) og loungemusikken i baggrunden understreger yderligere at Hwang er mere for festaber end familier. Vi kom dog ret tidligt, og vi fik vores eget lille hjørne i restauranten, så selvom Hanna havde sine børn med, blev der ikke kigget skævt til det.

For det meste er fredagsbrunch ensbetydende med buffet, men på Hwang gør man tingene lidt mere sofistikeret. I stedet for det sædvanlige oplæg, hvor man selv henter maden fra store serveringsfade, får man nemlig udleveret en menu, som man bestiller fra, og så bliver retterne bragt ned til ens bord, efterhånden som de er færdige. Mad ser jo meget mere indbydende ud, når det serveres på individuelle fade i stedet for det sammenkogte kaos, der ofte hersker, når man går på rov i buffeten og lige skal smage på det hele. Det vigtigste er dog, at man slipper for at bruge tid på at springe frem og tilbage og i stedet kan koncentrere sig 100% om at nyde maden og selskabet.

Uden at blinke kunne personalet fortælle mig om både oprindelse og ingredienser i de forskellige retter, og de var ikke bange for at komme med deres personlige forslag til, hvad de syntes man skulle bestille fra den omfattende menu. Jeg synes selv, at jeg er ret velbevandret i det asiatiske køkken, men der var flere retter på Hwangs menu, som jeg aldrig havde smagt tidligere.

Sushien springer vi let og elegant henover, for selvom den ikke var så ringe endda, så er jeg lidt af en sushisnob, og der skal mere end et par makiruller til at imponere mig. Som for eksempel deres laksa, som smagte af eksotiske himmelstrøg og palmer, der vajer i vinden. Eller deres chicken satay (marinerede kyllingespyd), der også var tilberedt uden slinger i valsen.

Når alt er inkluderet er det svært at begrænse sig, og vi fik selvfølgelig bestilt alt for mange forretter, så da tiden kom til hovedretterne, var vi allerede mætte. Vores søde tjener foreslog derfor, at hun serverede miniudgaver af nogle af restaurantens mest populære retter. Det var en rigtig fin måde at komme igennem menuen på, og vi fortrød, at vi ikke også havde bedt om tilsvarende små portioner af forretterne.

Dessert er der jo altid plads til, så vi bestilte hver sin mochi, japanske riskager fyldt med anko, sød bønnepasta, samt is og frugt til Hannas børn. Hanna havde ikke smagt mochi før, og det var vist ikke lige hende. Nu jeg tænker over det, så var mochi vist heller ikke lige mig de første par gange, så jeg tror det er noget man udvikler smag for med tiden. Det har jeg i hvert fald gjort, og i dag vil jeg beskrive mig selv som lidt af et mochi-monster.

For mig var vores brunch på Hwang helt sikkert en af rejsens højdepunkter. Jeg betalte ikke selv for maden, men jeg kunne se, at prisniveauet var cirka det samme som i Dubai. Tager man standarden og servicen i betragtning, så tror jeg faktisk, at man ville betale endnu mere for en tilsvarende brunch i Dubai, men der findes ikke så mange med det koncept som Hwang kører, så det er svært at sammenligne.