Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

RevitaLash – Øjenvippeserum der virker (bare spørg min mor!)

RevitaLash Advanced Eyelash Conditioner, review

Efter at have haft eyelash extensions i næsten et år uden pause, havde jeg lagt mærke til, at mine vipper var blevet ret tynde og slidte. Min golfveninde Charlotte foreslog derfor, at jeg prøvede RevitaLash, så da jeg var i København for et lille års tid siden, smuttede jeg forbi hendes Klinik Skou, og købte en gang vippe-serum. 

Derefter tog jeg over for at hilse på mine forældre i Jylland, og da jeg skulle tilbage til Dubai, fik jeg ikke pakket mit nye serum med. 

Jeg glemte derefter alt om Revitalash, indtil jeg igen kom på besøg i Danmark, og min mor fortalte mig, at hun var begyndt at bruge det. Og sikke en forskel! Min mors øjenvipper har altid været helt lyse, og med alderen er der faldet en hel del fra, men efter at hun er begyndt at bruge RevitaLash er der rigtig kommet gang i væksten igen, og hendes vipper er mørkere og fyldigere end nogensinde. 

Jeg ville ønske jeg kunne vise jer et “før” billede, men det kan jeg af gode grunde ikke, eftersom min mor hapsede mit øjenvippeserum, uden at jeg vidste det. Nu har jeg dog sørget for fotodokumentation af vippernes tilstand lige nu, og hvis hun fortsætter med at anvende RevitaLash, så kan jeg vise jer et billede om nogle måneder igen, og vi kan se, om vipperne er blevet endnu vildere.


I Danmark kan du købe RevitaLash hos Med24.dk (ad-link), som er en dansk webshop, der er kendt for sin gode service og rådgivning. Med24.dk har både kostvejledere, materialister og farmakonomer ansat til at svare på alle de spørgsmål du måtte have.


Jeg købte RevitaLash Advanced Eyelash Conditioner hos Klinik Skou (Østergade 16, 4.sal 1100 København K) . RevitaLash blev udviklet af Dr. Michael Brinkenhoff, som gerne ville hjælpe sin hustru med at føle sig smuk under hendes kamp mod brystkræft. I kan læse hele historien om produktet på RevitaLash’s website.

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Jeg er adopteret fra Sydkorea, og jeg besøger tit landet og mine venner derovre. Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Beauty & Wellness

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er en af dem der altid har døjet rigtig meget med tørre læber, specielt i vinterhalvåret, eller på lange flyvninger, hvor mine læber blev knastørre, og huden kunne pilles …

  • K-beauty er blevet kæmpestort, men hvad er det egentlig? Og hvordan adskiller koreansk hudpleje sig fra dansk hudpleje? Min veninde April er fra Sydkorea, men hun har boet i New …

  • Om Schwanen Garten

    by Mitzie Mee

    Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden. Parret giftede sig, men …

  • I Dubai plejer jeg at få ordnet negle på Haven Spa, som er en lille, sød, og meget lyserød, salon ude i Layan Community, lidt udenfor byen. Damerne, som arbejder …

  • Jeg har tidligere skrevet om Ebenezer i New York her på bloggen, da det er absolut bedste sted jeg har prøvet for lash extensions, og det eneste sted, som får …