Opskrift: Mohinga – Vegetarisk version med bananstængel

Opskrift: Mohinga - Vegetarisk Version

Mohinga er en traditionel burmesisk nudelsuppe, og den har status som Myanmars nationalret. Suppen laves normalt med fisk og fish sauce, men denne opskrift er vegetarisk og indeholder ikke fisk.

På markederne i Myanmar kan man købe sig en varm skål mohinga til morgenmad, men mohinga kan nydes når som helst på dagen, og det er også en populær ret at bestille på restauranter. Laver man mohinga derhjemme, er det ofte til frokost eller middag, da retten tager ret lang tid at tilberede.

En af nøgleingredienserne i mohinga er risnudler, som er nudler lavet af rismel og vand. Nudlerne man anvender til mohinga er tynde og runde, og har en lille smule tyggemodstand, der passer godt til suppen.

Opskrift og noter fra kokken Nge Nge, Borderline Tea Garden Restaurant & Cafe i Mae Sot

Gule flækærter: Tørrede gule flækærter er præcis samme slags ærter, som man bruger til at lave den danske klassiker, gule ærter, med.

Bananstængel: Man kan en gang i mellem være heldig at finde bananstængel hos asiatiske supermarkeder, men lykkedes det ikke, har du måske mere held med at finde en frisk bananblomst, som også kan bruges. Andre alternativer er palmehjerter og zucchini, der begge har en konsistens (sprød og uden for meget smag), der minder lidt om bananstængel.

Mushroom sauce: Vi bruger en tyktflydende, vegetarisk svampesauce (Healthy Boy Mushroom Vegetarian Sauce fra Thailand) i denne opskrift, men hvis du ikke har svampesauce, kan du bruge sojasauce eller østerssauce (OBS, ikke vegetarisk).

Rismel: Vi bruger rismel til at jævne suppen, men hvis du ikke har rismel hjemme i køkkenet, kan du sagtens bruge majsstivelse eller almindeligt hvedemel i stedet.

Pe Kyaw: I Myanmar serveres mohinga ofte med lange grønne bønner skåret i små stykker, kogte æg, koriander og Pe Kyaw, som er tynde, sprøde burmesiske knækbrød med gule ærter. De kan være svære at finde i Danmark, så næste gang jeg besøger Tea Garden skal jeg prøve at få opskriften fra Nge Nge. Man kan også servere suppen med pitabrød eller naan brød.

Hvis du har Mo Mo & Bo Bo’s Kitchen (kogebogen fra Tea Garden i Mae Sot), vil du nok bemærke, at opskriften her er ret forskellig fra opskriften i bogen, da Nge Nge som er kok hos Tea Garden nu for tiden har udviklet sin egen version.

Du kan købe Mo Mo & Bo Bo’s Kitchen – A Burmese cookbook with notes on culture and cuisine (engelsk) her >>

Opskrift: Mohinga – Vegetarisk version med bananstængel

Recipe by Nge Nge – Tea Garden i Mae Sot
Course: suppe, Frokost, AftensmadCuisine: Myanmar
Portioner

4

portioner

På markederne i Myanmar kan man købe sig en varm skål mohinga til morgenmad, men mohinga kan nydes når som helst på dagen, og det er også en populær ret at bestille på restauranter. Laver man mohinga derhjemme, er det ofte til frokost eller middag, da retten tager ret lang tid at tilberede.

Ingredienser

  • 2,4 dl tørrede gule flækærter

  • 225 g risnudler (risvermicelli, tynde, runde risnudler). Ca. 1 liter kogte nudler.

  • 16½ dl vand

  • 100 g bananstængel

  • 2 stilke citrongræs

  • Et lille stykke ingefær (ca. 2,5 cm)

  • 3 fed hvidløg

  • 2 små skalotteløg (til suppebasen)

  • 2 tsk paprika

  • ¼ tsk gurkemeje

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk sukker

  • 1,2 dl olie

  • 1 spsk mushroom sauce

  • 4 spsk rismel + vand til at blande med

  • 5 små skalotteløg (til suppen)

  • Til pynt
  • 4-6 lange grønne bønner

  • 1 lille bundt frisk koriander

  • 2 hårdkogte æg

  • Pe Kyaw (Burmesiske kiks med gule ærter)

  • 1 lime

Sådan gør du

  • Læg de tørrede flækærter i blød i rigeligt med vand over natten.
  • Hæld vandet fra ærterne. Hæld 16½ dl rent vand i en gryde og kog flækærterne indtil de begynder at blive bløde (ca. 30 min.).
  • Mens flækærterne koger, kan du koge risnudlerne. Følg anvisningen på pakken.
  • Hæld vand og en lille smule salt i en mellemstor skål. Pil det ydre lag af bananstænglen og skær stænglen i tynde skiver. Man skal ikke anvende den inderste del af stænglen, da den smager meget bittert. Læg skiverne i skålen med vand med det samme, for ellers skifter bananstænglen farve og bliver helt sort og ret uappetitlig at se på.
  • Suppebase:
  • Skær citrongræsset i tynde skiver. Man bruger kun den nederste, lysegrønne del af stilken.
  • Skær ingefæren i små stykker.
  • Knus hvidløget. Du kan anvende bladet af en kokkekniv til at mase hvert fed.
  • Skær skalotteløgene til suppebasen i skiver.
  • Mal hvidløg, citrongræs, ingefær og skalotteløg til en grov pasta i en morter.
  • Tilsæt paprika, gurkemeje, salt, sukker og olie til pastaen.
  • Hæld blandingen over i en stegepande. Varm op og lad det syde i nogle minutter. Tilsæt mushroom sauce.
  • Suppe:
  • Når ærterne er er ved at være kogt igennem tilsætter du bananstængel og suppebase til gryden med ærter. Bring det hele i kog igen, og lad det simre i nogle minutter.
  • Bland rismel med lidt vand til en jævning i en lille skål.
  • Hæld jævningen i suppen mens du rører rundt.
  • Skær skalotteløgene i halve eller kvarte og kom dem i suppen.
  • Hak de lange grønne bønner i små stykker.
  • Skær æggene i mindre stykker.
  • Når suppen er færdigkogt (god, tyktflydende konsistens, ærter bløde men med en lille smule bid i) tilsætter du det meste af de hårdkogte æg (gem lidt æg til at pynte med).
  • Fordel risnudlerne i 4 skåle og hæld suppen over nudlerne.
  • Pynt med resten af ægget, koriander, bønner, limeskiver og pe kyaw (eller pitabrød eller naan brød).

Opskrift-video

Mitzie Mee Shop

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Mitzie Mee Shop