Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Natmasker – Til tørstig hud på lange flyvninger

natmasker, til tor hud

Glem skrigende børn og medpassagerernes sure tæer. Det, der virkelig får mig til at føle mig 10 år ældre efter en 10 timers flyvetur, er den tørre luft i kabinen. Jeg synes ikke almindelig dagcreme eller natcreme rigtigt gør det for mig, for det damper af efter et øjeblik, og jeg gider ikke at skulle smøre mig ind hele tiden. 

Jeg har også eksperimenteret med sheet masks, som er praktiske at have med, da de er individuelt pakkede. Dog risikerer man at skræmme både medpassagerer, stewardesser og føromtalte skrigende børn, når man sidder der med en hvid papirsmaske klæbende til ansigtet. Dertil kommer, at der ofte er så meget væde i maskerne, at man ender med sheet mask pletter over det hele.

Jeg har i stedet fundet ud af at det, der fungerer bedst for mig, er såkaldte overnight masks/night packs/sleeping masks (kært barn har mange navne), som er ansigtsmasker man smører på, når man går i seng (eller går om bord på flyet), og som man ikke behøver at vaske af igen. Her er nogle af dem jeg allerbedst kan lide. De er selvfølgelig allesammen testet (og betalt) af mig:

Moistfull Collagen Sleeping Pack, Etude House

Moistfull Collagen Sleeping Pack – Etude House

Etude House’s Collagen creme har været kæmpestort i Asien i et godt stykke tid, og det kan jeg godt forstå, for det er en fantastisk serie, og deres sleeping pack er en af de mest effektive masker, jeg nogensinde har prøvet. Masken absorberes hurtigt og fedter ikke, og huden føles gennemfugtet og spændstig, selv efter en 14 timers flyvning fra Dubai til New York.

Raspberry Roots Sleeping Mask, The Face Shop

Raspberry Roots Sleeping Mask – The Face Shop

En meget let, gel-agtig maske, som næsten absorberes med det samme og efterlader huden dugfrisk og gennemfugtet. Hvis man er på en længere flyvning kan det være nødvendigt at påføre masken flere gange, og så er det jo praktisk, at den er i en 100ml pumpeflaske, så man kan have den med om bord i håndbagagen.

Drink up, overnight mask, Origins

Drink Up Intensive Overnight Mask – Origins

En af mine gamle favoritter. Den absorberes ikke lige så godt som Collagen-masken og Raspberry Roots og konsistensen er mere som en tung natcreme. Den gør dog sit job til UG og avocado og abrikosolie sørger for, at din hud ikke tørster under turen.

Laneige Lip Sleeping Mask

Laneige Lip Sleeping Mask

Glem ikke læberne! Lip sleeping mask fra Laneige er hurtigt blevet en moderne skønhedsklassiker. Mens man sover sørger masken for at al den tørre hud på læberne forsvinder, så man vågner med glatte, silkebløde læber. Den er lidt klistret i konsistensen, men det er bare et ekstra plus, da man så også kan bruge den som lipgloss.

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Jeg er adopteret fra Sydkorea, og jeg besøger tit landet og mine venner derovre. Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Beauty & Wellness

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er en af dem der altid har døjet rigtig meget med tørre læber, specielt i vinterhalvåret, eller på lange flyvninger, hvor mine læber blev knastørre, og huden kunne pilles …

  • K-beauty er blevet kæmpestort, men hvad er det egentlig? Og hvordan adskiller koreansk hudpleje sig fra dansk hudpleje? Min veninde April er fra Sydkorea, men hun har boet i New …

  • Om Schwanen Garten

    by Mitzie Mee

    Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden. Parret giftede sig, men …

  • I Dubai plejer jeg at få ordnet negle på Haven Spa, som er en lille, sød, og meget lyserød, salon ude i Layan Community, lidt udenfor byen. Damerne, som arbejder …

  • Jeg har tidligere skrevet om Ebenezer i New York her på bloggen, da det er absolut bedste sted jeg har prøvet for lash extensions, og det eneste sted, som får …