Noget af det bedste ved at være tilbage i Danmark er søndagsmorgener med rundstykker og wienerbrød. Hjemme hos os bliver den, der står først op, udnævnt til wienerbrødshenter, og må tage bilen ind til Lagkagehuset og skaffe forsyninger.
På min engelske blog forklarer jeg lidt om baggrunden for wienerbrød og det spøjse i at vi i Danmark kalder det for wienerbrød, når det i engelsktalende lande hedder Danish pastry.
Jeg får også lige slået fast, at wienerbrødsversionerne med ost, som man finder i både USA og Asien altså ikke har noget med det oprindelige koncept at gøre.
Her er mine favoritter:
Spandauer
En rigtig klassiker. Bedst med masser af creme og glasur.
Kanelsnegle
Wienerbrødsversionen af kanelsneglen tror jeg er af nyere dato, for dengang jeg var barn (yikes, jeg lyder gammel) var kanelsnegle altid lavet med gammeldags gærdej. Jeg hørte for øvrigt at kanelsneglen oprindeligt stammer fra Sverige, men kan det virkelig passe? Synes tit at de kanelsnegle, eller kanelbullar, man får deroppe er ret tørre i det, og så mangler de også tit glasur.
Tebirkes
Tebirkes eller københavnerbirkes? Kært barn har mange navne. Den sommer jeg blev student plejede vi at hente varme tebirkes på vej hjem fra byen kl. 6 om morgenen, hvor de som bekendt smager allerbedst.
Kaffestang
Kaffestang/kaffebrød er vist ikke rigtig medlem af wienerbrødsfamilien, men det er min fars favorit, og desuden stod der på Lagkagehusets hjemmeside at kaffestænger er rigtig populære lokalt i Fredericia, hvor jeg er fra. Smager suverænt godt smurt med koldt smør på den makron-løse side.