Koreansk Hudpleje: Essence – Hvad er det? Og hvordan skal det anvendes?

Essence, Koreansk Hudpleje

 

Essence (eller essens) er endnu ikke så almindeligt i Danmark, men indenfor koreansk hudpleje, har det længe været et nøgleprodukt i den daglige skønhedsrutine.

Der findes mange forskellige slags, fra de helt tyndtflydende, der også kan anvendes som toner, til de mere tyktflydende, der minder om serum.

Man anvender typisk essence efter at man har renset huden med olie cleanser og foam cleanser, og evt. anvendt toner, men inden man applicerer andre produkter. En god essence forbereder huden på at bedst muligt kunne absorbere de efterfølgende produkter.

Så er essence det samme som skintonic eller toners? Både ja og nej. De traditionelle skintonics som vi kender dem fra 90erne, var ofte ret skrappe sager med alkohol i, der sved, når man duppede dem huden. De nye toners fra Korea indeholder sjældent alkohol, og har primært fokus på at opfriske, samt fjerne de sidste rester af cleanseren, og så er der ofte ingredienser i toneren, som hjælper med at fjerne døde hudceller samt genoprette hudens naturlige syrlige pH efter cleansers, der pga. sæbeindholdet ofte er basiske.

Mens essence er meget forskelligt fra skintonic, så deler essence mange egenskaber med moderne toners, og mange vælger da også at springe toneren over, og i stedet anvende en essence med toner-egenskaber. En god essence giver huden en flot glow og booster effekten af de produkter man efterfølgende applicerer.

Men lyder det ikke som serum? Jo, det gør det, og mange anvender da også essence som et billigere alternativ til serum. Jeg bruger dog begge dele, da jeg synes de to produkttyper komplimenterer hinanden rigtig godt. Anvender man essence i stedet for serum, skal man dog være opmærksom på, at essence ofte ikke har lige så effektive og målrettede ingredienser som serum har, når det fx gælder anti-age.

Interesseret i essence? Antioxidant Treatment Essence fra Schwanen Garten er en tyktflydende essence, som man godt kan bruge som både toner og serum. Den har en lækker konsistens, der hurtigt absorberes og efterlader huden smuk og glat. Jeg plejer at anvende Schwanen Gartens Antioxidant Treatment Essence efter at have renset huden, og inden jeg efterfølgende anvender Schwanen Gartens serum eller ampoule. Treatment Essence er perfekt at have som underlag for serum og cremer, og kan også anvendes under solcreme for ekstra beskyttelse af huden.

Om Schwanen Garten

Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden. Parret giftede sig, men kort tid efter brylluppet døde Suans mor af kræft, hvilket ansporede parret til at begynde at forske i alternativ og forebyggende medicin. De fokuserede særligt på kroppens immunforsvar samt antioxidering, som har vist sig at kunne stoppe den kemiske reaktion, der producerer frie radikaler og forårsager celleskade. Under forskningsarbejdet opdagede de den kritiske rolle som antioxidanter spiller med hensyn til at styrke  immunforsvaret.

Sung Hyun og Suans forskning tog for alvor fart, da parret vendte tilbage til Seoul. Efter udvekslingsopholdet i Rusland, fordybede forskerparret sig i arbejdet med tesen om at et stærkt immunforsvar og masser af antioxidanter er nøglen til sundhed og velvære. Efter flere år og utallige videnskabelige forsøg i deres eget laboratorie var Sung Hyun og Suan endelig klar til at lancere deres egen serie af hudplejeprodukter, Schwanen Garten, udviklet i Seoul, og baseret på antioxidanter deriveret fra naturlige ingredienser.

Læs mere om Schwanen Garten på bloggen>>

Shop Schwanen Garten

Beauty & Wellness

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er en af dem der altid har døjet rigtig meget med tørre læber, specielt i vinterhalvåret, eller på lange flyvninger, hvor mine læber blev knastørre, og huden kunne pilles …

  • K-beauty er blevet kæmpestort, men hvad er det egentlig? Og hvordan adskiller koreansk hudpleje sig fra dansk hudpleje? Min veninde April er fra Sydkorea, men hun har boet i New …

  • Om Schwanen Garten

    by Mitzie Mee

    Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden. Parret giftede sig, men …

  • Jeg har tidligere skrevet om Ebenezer i New York her på bloggen, da det er absolut bedste sted jeg har prøvet for lash extensions, og det eneste sted, som får …

  • Kigger man på pris i forhold til kvantitet, så er de små krukker med øjencreme ofte blandt de dyreste af de hudplejeprodukter vi har hjemme på hylden i badeværelset. Men …