Efter vores middag på Ying Restaurant gik vi en tur i området. Nede langs en af sidegaderne var der et marked, som solgte alle de typiske turistting. Vi gik hurtigt forbi boderne med kopivarer og pen*s-formede sæber, men stoppede da vi nåede boderne med backpackertøj.
Min mor forvandles jo til en fuldblodshippie, når hun er på ferie, så der bliver altid shoppet masser af spraglet batiktøj. Hvis hun ikke havde været så bange for nåle, så er jeg overbevist om, at hun også for længst havde fået en tatovering eller måske endda en piercing i næsen. Denne gang forelskede hun sig i et par løse bukser med elefantprint, som hun til sidst købte for 200THB. Efter at jeg har set hende med dem på, fortryder jeg faktisk, at jeg ikke også købte et par, for de er faktisk ret pæne.
Senere på aftenen ville min far hen og drikke en øl på en af barerne med livemusik, men de fleste af dem viste sig at være af den lidt skumle type med lummer lilla belysning, pole dancers og piger i meget høje hæle og meget korte nederdele, så mor nægtede at gå med derind, da hun ikke ville risikere at folk skulle tro, at hun var en af glædespigerne. Nu er det jo ikke fordi, at det vrimler med 60-årige danske prostituerede i Thailand, men man kan aldrig være for forsigtig. I stedet fandt vi en udendørs restaurant lige overfor en anden bar, hvor et rigtigt godt liveband optrådte. De spillede coverversioner af AC/DC hits, men også U2 og Scorpions kom under kærlig behandling, og vi kunne fint både høre og se dem optræde fra vores bord på den anden side af gaden.
Sammenlignet med Patong Beach er klientellet i Karon Beach noget mere gråhåret modent, og de fleste af de andre turister vi mødte i gaderne var nok på mine forældres alder eller ældre. Det betyder dog ikke, at nattelivet i Karon Beach slutter efter TV Avisen med Sporten. Snarere tværtimod, for Karon Beach virker som lidt af et party-mekka for friske pensionister med forkærlighed for Singha Beer og thailandske damer..
