En af de ting, som overraskede mig allermest ved Fuerteventura var, at det på trods af, at øen er fyldt med turister, ikke var svært at finde gode restauranter. I forhold til Danmark er det heller ikke særlig dyrt at gå ud at spise, og specielt fisk og skaldyr er meget billigt sammenlignet med, hvad det koster på restaurant derhjemme.
Pulperia Dejavu Café – Corralejo
$$$
Pulperia er en tapasrestaurant med blækspruttefokus. Restauranten ligger midt i et ret turistet område i Corralejo, men maden er rigtig god og forfriskende anderledes end de fleste andre restauranter i området. Blækspruttearme er helt sikkert det, de er bedst til, og det, jeg vil anbefale, at man bestiller.
Læs blogindlægget om Pulperia >>
Pulperia Dejavu Café, C. Lepanto, 2, 35660 Corralejo
Al Fresco – Costa Calma
$$
Nyåbnet familiedrevet restaurant med mad og service i topklasse. En af de der skjulte perler, som man egentlig ikke har lyst til at fortælle andre om, men bare vil beholde for sig selv. Selv hvis dit hotel ligger i en anden by, synes jeg faktisk Al Fresco er køreturen værd.
Læs blogindlægget om Al Fresco >>
Al Fresco, CC, C. Punta de los Molinillos, s/n, local 16, 35627 Costa Calma
La Bodega de Jandía
$$$
Tapasbar med en karismatisk ejer, Ramón, og virkelig god mad. Den lille tapasbar er et af de mest populære steder at spise i Morro Jable, så husk at bestille bord, da du ellers risikerer at gå forgæves.
Læs blogindlægget om La Bodega de Jandía >>
La Bodega de Jandía C. Diputado Manuel Velázquez Cabrera, 4, 35625 Morro Jable
Plan B – La Pared
$$
Lille café med gode bocadillo-sandwich og Currywurst(!). Et godt alternativ til dig, der bor på La Pared powered by Playitas og er gået lidt død i buffet-maden.
Læs blogindlægget om Plan B >>
Plan B, Av. del Istmo, 10, 35627 La Pared
Hotelrestauranten på La Pared powered by Playitas
$$
Hotelrestauranten på La Pared har en ganske udmærket buffet med forskellige temaer, der skifter i løbet af ugen. Restauranten ligger på et sportsresort, så der er mange sunde retter at vælge imellem, og selvom buffeten måske ikke vil være noget, du behøver at skrive hjem om, så er det god, solid, buffetmad, med noget for de fleste.
Læs blogindlægget om La Pared powered by Playitas >>
La Pared powered by Playitas, Av. del Istmo, 6, 35627 La Pared
Caretta Beach – La Pared
$$$
Et skønt sted at se solnedgangen med en cocktail i hånden. Deres mad er også helt ok, men det er drinks + solnedgang som er hovedårsagen til, at du bør besøge Caretta Beach.
Caretta Beach, C. Muro de Terequey, 35627 La Pared
Café Caveto – La Pared
$$
Hyggelig café I La Pared. Vi fik kun kaffe, men i køledisken var der lækre kager, og man kunne også bestille hjemmelavede sandwich og picnic-pakker.
Læs blogindlægget om Café Caveto >>
Cafe Caveto, Av. del Istmo, 17, 35627 La Pared
Restaurante Ramón – La Lajita
$$
Virkelig hyggelig fiskerestaurant helt ned til vandet i den lille landsby La Lajita. Her er ikke nogle gulerodsroser eller ruccolablade over kors, men derimod masser af billig, veltillavet mad med fisk og skaldyr, der smagte som om de lige var blevet hevet op fra havet. Den mest lokale restaurant vi prøvede på Fuerteventura.
Læs blogindlægget om Restaurante Ramón >>
Restaurante Ramón, Av. Fragata, 35627 La Lajita
Min Fuerteventura Blog – Mad og restauranter – Hvad skal man se på Fuerteventura?