The Body Shop – Mine favoritter lige nu

Favoritter fra The Body Shop - Beauty Blog

The Body Shop er et af de mærker som jeg har anvendt gennem hele livet, og jeg har stor respekt for den kompromisløse tilgang de altid har haft til ingredienser og produktion. De havde focus på fair trade og miljø, før det blev trendy og har aldrig testet produkter på dyr, selv da det stadigvæk var helt normal procedure blandt andre skønhedsmærker.

Da jeg var teenager, var jeg helt vild med deres lip balm, som duftede af jordbær, og deres hårshampoo med banan, men nu hvor jeg er ældre, har jeg også fået øjnene op for nogle af de mere funktionelle produkter, som faktisk kan andet, end bare at dufte godt. Her er nogle af de produkter fra The Body Shop, som I finder på min badeværelseshylde lige nu:

Vitamin C Glow-Revealing Liquid Peel

Det her er en gammel favorit, som jeg anvender flere gange om ugen (jeg har tidligere skrevet om Vitamin C Glow-Revealing Liquid Peel her). Gelen klumper sammen til små fnullerklumper, når man masserer den over døde hudceller, og huden bliver glat og blank efter brug. Man kan faktisk bruge Liquid Peel hver dag, men jeg synes den er bedst, når der er nogle dage imellem, så huden rigtigt kan samle “fnuller”.

Pear Bath Blend

Skumbad som giver masser af lækkert skum og dufter af pære uden at være for syntetisk. Duften holder ikke så længe efter at man er ude af badekarret, men til gengæld føles huden dejligt blød og fugtet.

Tea Tree Gel Shampoo

Mit hår bliver altid lidt mærkeligt om vinteren, hvor det er som om, det ikke kan finde ud af, om det er tørt og skrøbeligt eller fedtet og mat. Efter en måned i dansk vintervejr prøvede jeg derfor denne tea tree shampoo for at få rettet op på problemet og få min irriterede hovedbund i balance igen. Shampooen hr virkeligt gjort underværker, og min hovedbund er blevet sig selv igen. Dog gør shampooen ikke så meget for håret, som for mit vedkommende føles en smule tørt efter brug. Det kan derfor anbefales at efterfølgende supplere med en balsam eller en hårmaske, som ikke masseres ind i hovedbunden, men som kan give håret næring og glans.

Beauty & Wellness

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er en af dem der altid har døjet rigtig meget med tørre læber, specielt i vinterhalvåret, eller på lange flyvninger, hvor mine læber blev knastørre, og huden kunne pilles …

  • K-beauty er blevet kæmpestort, men hvad er det egentlig? Og hvordan adskiller koreansk hudpleje sig fra dansk hudpleje? Min veninde April er fra Sydkorea, men hun har boet i New …

  • Om Schwanen Garten

    by Mitzie Mee

    Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden. Parret giftede sig, men …

  • Jeg har tidligere skrevet om Ebenezer i New York her på bloggen, da det er absolut bedste sted jeg har prøvet for lash extensions, og det eneste sted, som får …

  • Kigger man på pris i forhold til kvantitet, så er de små krukker med øjencreme ofte blandt de dyreste af de hudplejeprodukter vi har hjemme på hylden i badeværelset. Men …