Laneige er et koreansk hudplejemærke, der allerede slog igennem internationalt inden K-Beuty var blevet rigtig stort. Laneige primære fokus er på fugtgivende produkter, og brandet har forsket meget i vand og hydrering, hvilket har resulteret i de to teknologier Moisture Wrap™ og Water Science™, samt en række banebrydende produkter.
En af Laneiges mest kendte produkter er deres Water Sleeping Mask, tæt fulgt af deres Lip Sleeping Mask, som begge har opnået kultstatus over hele verden. I forhold til de andre mærker jeg sælger her i shoppen skiller Laneige sig ud, da de fleste af produkterne er parfumerede, og Laneige historisk set ikke har været nær så fokuseret på miljø og naturlige ingredienser, som mange af de andre brands i shoppen.
Dog skal det siges at Laneige specielt i de senere år har profileret sig væsentligt indenfor bæredygtighed og også i større udstrækning anvender naturlige ingredienser, når det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det var derfor altid en selvfølge for mig at sælge deres produkter, da det er nogle effektive, gennemtestede produkter, som virkelig giver resultater, og som jeg selv anvender rigtig meget.