New York set fra Top of the Rock

Top of the Rock i New York

Man forstår først virkelig hvor kæmpestor en by New York er, når man ser det hele lidt fra oven. Derfor trodsede vi kulde, jetlag og shopping-ømme fødder for at begive os hele vejen op til Top of the Rock i Rockefeller Center en mørk december aften for snart 2 uger siden.

Vi var ikke de eneste, som havde tænkt sig at bruge torsdag aften på at kigge på skyskrabere, så der gik næsten en time fra vi købte billet, og til vi blev sluppet ind i elevatoren, der skulle tage os de 70 etager op til Top of The Rock, som udsigtsposten på Rockefeller Centers øverste etager hedder. Men hvad gør lidt ventetid, når der ligger en Ben & Jerry’s iskiosk lige om hjørnet og det desuden er alt for lang tid siden man har sat tænderne, kløerne og det meste af håret i en gang Chocolate Fudge Brownie?

Vi prøvede at tage et selfie, mens vi spiste isen, hvilket ikke lykkedes særligt godt. Derimod tror jeg vi har en oplagt kandidat til feriens dårligste foto..????

Jeg ved der er mange, der foretrækker Empire State Building, men jeg synes at udsigten fra Top of the Rock er mindst lige så god. Når man er oppe i Empire State Building, så ser man jo ikke selve bygningen, og hvad er et skyline-billede af New York uden Empire State Building?

New York er en fantastisk by at besøge i december, hvor der er pyntet op til jul. Læs mit blogindlæg om julepynt i New York her


Top of the Rock, 30 Rockefeller Plaza, Midtown, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City