New York: Til åbning af den nye Ess-a-Bagel shop i Financial District

New York: Ess-a-Bagel – Åbningen af den nye FiDi shop

Jeg var inviteret som gæst til åbningen af Ess-a-Bagels nye shop i FiDi. Alle meninger er mine egne (og for dette blogindæg også Steves)

Hvis du nogensinde har overvejet hvordan åbningen af en ny bagelshop i New York mon foregår, så skal du læse med her. Man tager først et lokale fyldt med folk, der spiser bagels med røget laks og cream cheese mens “Macarena” spiller i baggrunden. Tilsæt derefter lidt frugt, rainbow cookies, bobler i plastikkrus og “Eye of the Tiger” oveni, og voilà – så har du åbningen af Ess-a-Bagels nyeste shop i FiDi (Financial District).

Jeg var inviteret til åbningen, men da jeg er i Norge for tiden, sendte jeg Steve i stedet for mig. Han tog opgaven som bagel-korrespondent meget seriøst, og ser man på billederne og de løbende sms-opdateringer, var det noget af en fest han var med på.

Der var buffet med alt fra frugtfade og dessertbakker til små smagsprøver på de forskellige slags Ess-a-Bagel bagels. Steve prøvede først en blueberry cream cheese på en plain bagel, og det var ikke lige ham, da den var lidt for sød og ikke rigtig smagte af noget, men deres everything bagel med laks, cream cheese, kapers, tomat og salat sad lige i skabet. Han prøvede også en plain bagel med laks og cream cheese som også var rigtig god, men det er også sjældent man går galt i byen med en klassisk lox & cream cheese i New York.

Ved eventet præsenterede de også “Ice-a-Bagel”, som er en mini-bagel med is, som kun kan fås på Museum of Ice Cream. Den er jeg lidt nysgerrig på.

Kæmpe tak til Steve for solid dækning (og for at han ikke spiste alle bagels-hapserne før han fik taget billeder), og stort tillykke til Ess-a-Bagel med den nye butik. Jeg glæder mig til at kigge forbi næste gang, jeg er i New York.

Ess-a-Bagel FiDi, 115 Broadway, New York, NY 10006, United States

Ess-a-Bagel

Reklame
Hoteller i New York

New York er en by fuld af kontraster, og det samme gælder hotellerne. Her finder du alt fra luksuriøse femstjernede hoteller med udsigt over Central Park til små, hyggelige boutiquehoteller i West Village – og alt derimellem. Uanset om det er din første tur til byen, eller du allerede føler dig hjemme i NYC, handler det om at finde et sted, der passer til både budget, stil og rejseplaner.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City