Hvad skal man lave i Koreatown – New York Guide

K-Town i New York

Koreatown, eller K-Town, er et hyggeligt nabolag i Midtown, Manhattan. Området er mindre end Chinatown, men stor nok til at man får den koreanske følelse helt ind under huden, i hvert fald for en eftermiddag. Her er mine forslag til, hvad man kan lave i Koreatown:

Miss Korea, New York

Spis koreansk mad

Der er masser af koreanske restauranter i K-Town, men udvalget er ret ens i mange af restauranterne, både hvad angår smag og pris. Jeg plejer at ende på Miss Korea, men det er mest fordi jeg godt kan lide deres stilfulde indretning.

Der er også en filial af den populære BCD Tofu House, som jeg endnu ikke har prøvet, men jeg har spist på BCD i Los Angeles, og det var virkeligt godt. Hvis man kan lide koreanske dumplings (mandu) skal man prøve Mandoo Bar, mens vegetarer og andet godtfolk finder lækre, kødfrie alternativer på Hangawi.

Læs min veninde Aprils guide til de bedste koreanske restauranter i New York

Læs min guide til god koreansk mad på Manhattan

Mandoo bar i Koreatown, New York
Mandoo Bar

Få eyelash extensions

Ebenezer er stedet at få lavet lash extensions i New York. Jeg har været forbi flere gange og jeg kan kun give Ebenezer mine varmeste anbefalinger. De er ret dyre, men resultatet er altid perfekt og har man først fået lavet et fuldt sæt vipper, kan man komme tilbage og få fyldt op efter nogle uger til reduceret pris.

Læs mit blogindlæg om eyelash extensions hos Ebenezer

Cronut, Paris Baguette

Spis en Cronut på Paris Baguette

Der er altid kunder i K-Town-filialen af den koreanske bagerikæde Paris Baguette, og hvis man har prøvet deres kager, ved man hvorfor. Min favorit er deres cremefyldte Cronut, men alt på hylderne lokker. Hvis man har en sød tand, så kan deres Mactha Latta også anbefales.

The Face Shop i Koreatown New York

Shop K-Beauty-produkter hos The Face Shop

Produkterne hos The Face Shop er generelt af god kvalitet og ikke alt for dyre. Jeg er helt vild med alle deres ansigtsmasker med ingredienser, som jeg aldrig har hørt om før, men som er det helt nye i Asien. Det er her K-Beauty-junkier får deres fix på Manhattan.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City