Fuerteventura: Restaurante Ramón - Hyggelig restaurant i La Lajita

På vores sidste dag med lejebil, kørte vi til La Lajita, som er en landsby nede ved havet på østsiden af øen. Her fandt vi den hyggeligste lille restaurant, Restaurante Ramón, som havde borde helt nede ved stranden, så man havde fuld udsigt til havet, mens man spiste.

Både landsbyen og restauranten virkede meget lokal, og maden var enkel, men velsmagende, og blev serveret af det sødeste personale, som havde tid til at snakke, og høre, hvor på øen vi var kommet fra.

Når man dykkede ned under overfladen, var min fiskesuppe fyldt med masser af spændende sager. Der var både fisk, muslinger og en lille blæksprutte i suppen, som ellers havde en mild base med tomat, som rigtig lod de friske ingredienser fra havet træde frem. Det hele smagte, som om det lige var blevet hevet op af havet, og Søster T sagde, at hendes gambas al ajillo (rejer i hvidløgsolie) også smagte virkelig frisk og godt, så spiser I på Ramón, skal I helt sikkert bestille fisk eller skaldyr.

Jeg er for øvrigt blevet totalt papas arrugadas-fantast hernede, for de små kartofler, der er kogt i saltvand, og serveres med mojo rojo (en lokal sauce med chili og masser af hvidløg), smager simpelthen fantastisk. Jeg ved ikke om det er vulkanjorden hernede, der gør det, men det er nogle af de bedste kartofler, jeg nogensinde har smagt.

Min Fuerteventura Blog – Mad og restauranter – Hvad skal man se på Fuerteventura?

Nedenfor er der en lille video fra min engelske YouTube kanal.

I finder min danske YouTubekanal her >>


Restaurante Ramón, Av. Fragata, 35627, La Lajita

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Café Cavito, hyggelig café i La Pared, Fuerteventura Blog

Lige overfor vores hotel ligger der den hyggeligste lille café ved navn Café Caveto. Vores hotel ligger som sagt en smule afsides, og jeg tror faktisk, at Café Caveto er den eneste café i området, og så er det jo heldigt, at den er så god.

Caféen har mange forskellige slags kaffe på menuen, og flere slags mælk inklusive forskellige slags plantemælk. Dog var der ikke noget iskaffe, hvilket var det, som Trine og jeg havde sat næsen op efter den dag. Dette blev dog hurtigt ordnet med nogle isterninger, så den varme latte, blev kølig og helt perfekt at drikke i solen.

Mens vi sad og nød vores kaffe, kom der en fyr forbi med to hunde. De var de sødeste, mest velopdragne hunde jeg længe har mødt (sorry Bella og Bølle, men velopdragne er I altså ikke), og de blev parkeret lige ved vores bord, så vi kunne snakke lidt, mens ejeren var inde i caféen. Café Caveto er virkelig et dejligt sted, og er I i La Pared, skal I helt sikkert kigge forbi. Jeg tror hundene er stamkunder, så hvis I er heldige, kan det være, at de også kommer forbi, når I er der:)

Min Fuerteventura Blog – Mad og restauranter – Hvad skal man se på Fuerteventura?

Her er en lille video fra caféen:


Café Caveto, Av. del Istmo, 17, 35627 La Pared

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
La Pared powered by Playitas - Fuerteventura Blog

Søster T og jeg er taget på ferie til Fuerteventura, hvor i bor på La Pared Powered by Playitas. Hvis I er sportsinteresserede, kan det være, at I har hørt om Playitas, som er et stort sportsresort på østsiden af øen. La Pared er et noget mindre søster-resort til Playitas på vestkysten af Fuerteventura, men fokus er også her på sport og træning, så nogle af jer, undrer jer sikkert gevaldigt over, hvordan vi havnede her?

Jo, ser I, Søster T ville gerne afsted på ferie, men da hun insisterede på at rejse fra Billund uden flybytte undervejs, og hun desuden havde en del krav mht. rejsemål, begrænsede det udvalget en del, og sådan endte vi på Fuerteventura.

Vi bookede den mindste type værelse der fandtes på La Pared, så vi blev godt nok positivt overrasket, da det viste sig at være mere som en ferielejlighed med semi-separat soveværelse, dagligstue og to terrasser. Morgenmad er inkluderet i prisen, så der er en stor buffet at glæde sig til hver dag, når man vågner. Vi var lidt nervøse for, at der kun ville være fitness-freaks, men selvom der er mange, der er i træningstøjet fra morgen til aften, så er der også flere, der ligesom Trine og jeg, mest er der, for at slappe af. Der er en dejlig pool (+poolbar), hvor man kan hænge ud, og nyde det dejlige vejr. Der er også en strand i nærheden af hotellet, men der er rødt flag hele tiden på grund af understrøm, så man kan ikke svømme dernede. Desuden kan man kun komme derned, når der er lavvande, da stranden helt forsvinder ved højvande.

Vi havde ikke bestilt halvpension hjemmefra, da vi godt lige ville se, hvad der var på menuen inden. Det er dog småt med andre restauranter i gangafstand til hotellet, så hvis man ikke har bil, er man tvangsindlagt til hotellets mad. Det skal man ikke være så ked af, for hotellets buffet er ganske udmærket med et godt udvalg af forskellige retter, der skifter hver dag. Der er rigtig dejligt og fredeligt, og vejret er skønt, så jeg er sikker på at vi nok skal få nogle dejlige dage her på Fuerteventura.

Min Fuerteventura Blog – Mad og restauranter – Hvad skal man se på Fuerteventura?

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Opskrift: Brombærmarmelade med vanilje og rom

Brombærmarmelade er nok min yndlingsmarmelade i hele verden. Da jeg var barn, plejede min far at tage min søster og mig med ud for at plukke brombær, og når vi så kom hjem med bærrene til min mor, vankede der pandekager med brombærsyltetøj.

Det er jo brombærsæson lige nu, så forleden besluttede jeg mig for at lave min egen marmelade. Opskriften minder om min mors (og de fleste andre marmeladeopskrifter derude), men jeg har tilsat en vaniljestang og en lille smule rom. Dette giver marmeladen en lidt mere voksen smag, og gør den perfekt som ingrediens eller tilbehør til desserter eller ost. Brombærmarmeladen smager selvfølgelig også fantastisk ovenpå en varm bolle.

I videoen nedenfor anvender jeg syltesukker, som er sukker med tilsat pektin som giver marmeladen en tykkere konsistens. Pektin findes naturligt i de fleste frugter og bær, men det er forskelligt hvor meget de forskellige slags bær indeholder, samt om de indeholder nok til at gøre marmeladen tyk uden at tilsætte ekstra. Det behøver man ikke at bekymre sig om, hvis man anvender syltesukker, men til gengæld skal man passe på, at man ikke koger marmeladen for hårdt. Brombær har et naturligt højt indhold af pektin, men er man i tvivl om man kan klare sig med almindeligt sukker (eller kan man bare godt lide marmelade som er meget geléagtig), så kan man tilsætte 1 spsk citronjuice (indeholder masser af pektin) når marmeladen koges.

Opskrift: Brombærmarmelade med vanilje og rom

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: marmelade, syltetøj
Mængde

2

glas af medium størrelse

Brombærmarmelade er nok min yndlingsmarmelade i hele verden. Da jeg var barn, plejede min far at tage min søster og mig med ud for at plukke brombær, og når vi så kom hjem med bærrene til min mor, vankede der pandekager med brombærsyltetøj.

Ingredienser

  • 1 kg brombær

  • 750 g syltesukker eller almindelig sukker

  • 1 spsk citronsaft (hvis man bruger almindeligt sukker)

  • 1 stang vanilje

  • 2 spsk rom (eller 1 tsk romessens)

Sådan gør du

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt sukker, så de ikke klistrer sammen.
  • Bring sukker, brombær, vanilje-sukker-blandingen og den tomme vaniljestang i kog.
  • Tilsæt rom eller romessens.
  • Lad det hele simre ved medium varme i ca. 15minutter eller indtil marmeladen har den ønskede konsistens.

Opskrift-video

Noter

  • Lækkert sammen med pandekager og vaniljeis
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Seoul: Suraksan - På bjergvandring i Sydkorea

En af de første dage i Seoul besluttede jeg mig for at gå op på toppen af Suraksan, som er et bjerg lidt nord for byen. Hiking er populært i Korea, og der kan være rigtig travlt på vandrestierne i bjergene udenfor byen, men Suraksan skulle være et af de fredeligste steder at vandre, hvilket lige lød som noget for mig.

Jeg tog metroen til Danggogae Station og gik gennem den lille landsby ved stationen, hvor jeg købte proviant i form af en pakke tørret blæksprutte og en ferskenjuice. Derefter satte jeg kurs mod den lokale politistation, hvor stien op til bjerget skulle starte. Jeg spurgte en af politimændene udenfor og han sagde, at jo, den var god nok, jeg skulle bare lige hen om hjørnet.

Det første stykke vej, som vist ikke engang var en del af selve vandrestien, var allerede ved at slå mig helt ud, for det var godt nok stejlt. Så kom jeg forbi to templer og vejen blev til en sti med en trappe, der tilsyneladende ingen ende havde. Jeg gik, og gik, og gik, og fik et ordentligt hak i motivationen, da jeg blev overhalet af en ældre herre med koreansk pop på telefonen for fuld udblæsning, som smilende hilste, mens han drønede forbi.

Skiltningen var ikke så god deroppe på bjerget, og jeg gik forkert rigtig mange gange. Uanset hvem jeg spurgte, var der altid 20 minutter til toppen, men det kan nok bero på, at der ikke var nogle af de andre hikere, der talte engelsk.

Jeg havde læst, at der skulle være en restaurant på toppen, så jeg havde ikke så meget proviant med, da jeg havde planlagt at spise på restauranten. Dog viste det sig, at restauranten var lukket, så den plan røg i vasken, og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde taget flere blæksprutter med.

Jeg tror jeg mødte 4 andre personer på vej op ad bjerget, inklusive en fyr oppe på toppen, som tilbød mig at tage et billede af mig. Efterfølgende måtte jeg selvfølgelig agere fotograf for ham, så han også kunne få foreviget øjeblikket deroppe. Han talte en lille smule engelsk, så jeg spurgte ham hvilken vej, som var den korteste ned fra bjerget, og han pegede på den sti, han var kommet fra, som løb langs den anden side af bjerget. Jeg takkede, og efter at have hvilet lidt på toppen, besluttede jeg mig for at prøve den vej han havde udpeget.

Det viste sig dog at være en rigtig dårlig idé, for stien var noget mere krævende, end den sti, jeg tog på vejen op, og jeg måtte flere gange kravle på hænder og fødder, og holde tungen lige i munden, for ikke at miste fodfæstet. Derudover delte stien sig også nogle gange, uden at det umiddelbart var klart, hvilken vej man skulle gå, for at komme ned. Jeg måtte derfor ringe til min ven Peter i Danmark og få ham til at konsultere med sine koreanske kollegaer om, hvilken vej, som var bedst for mig at tage, ud fra det screenshot fra GoogleMaps, som jeg sendte.

Jeg mødte ikke en sjæl på vej ned, og da det begyndte at blive mørkere, var det faktisk ikke så hyggeligt deroppe på bjerget længere. Jeg satte derfor det lange ben forrest og nåede tilbage til civilisationen lige inden solnedgang, og fik en god snak med mig selv om, at det der med at gå på bjergvandring helt alene, det gør vi altså ikke mere. Jeg kom ud a skoven, og ned fra bjerget ved Jangam Station og fejrede dagens strabadser med en frugtdrik udenfor et minimarked, før turen gik tilbage til centrum af Seoul.  

Se videoen fra min vandretur her:

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Díporto, Athen

Díporto er en hyggelig restaurant i kælderen i en af bygningerne på Athens Central Market. Jeg var der første gang tilbage i 2016, og dengang bestilte man ved at pege på den gryde, hvis indhold virkede mest lokkende. Ud over mig, var der kun lokale gæster, og maden blev serveret med et glas græsk vin, der smagte, som om det godt kunne give hovedpine.

Skønt at komme tilbage og se, at ingenting havde ændret sig nævneværdigt. Jeg kunne vælge mellem kikærter eller favabønner, for det var det eneste, der var færdigt så tidligt på dagen (jeg var der kl. 11), og ville jeg have et glas vin til maden? Selvfølgelig ville jeg det, og jeg ved ikke om det var vinen, der gjorde det, men retten med favabønner smagte virkelig godt. Alt i alt en rigtig god start på endnu en dag i Athen.

Díporto, Sokratous 9 &, Theatrou, Athina 105 52, Greece

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr