Infused Water – Mine bedste opskrifter

Infused water with mango, mint and cucumber

Jeg synes tit det kan være svært at få drukket nok vand i løbet af dagen, men efter at jeg er startet med infused water, går det hele meget lettere. Jeg ved ikke om der er et godt ord for infused water på dansk (infuseret vand lyder jo bare underligt), så jeg bruger den engelske betegnelse for vand med forskellige slags frugt, urter eller grøntsager i.

Hvor meget vand man har brug for at drikke i løbet af dagen afhænger af individuelle faktorer som aktivitetsniveau, og hvad man ellers får i sig af væske gennem kosten, men for mig passer det for det meste med omkring 1,5-2 liter vand om dagen.

Jeg plejer at lave mig en flaske med infused water om morgenen og prøver at få tømt flasken i løbet af formiddagen, så jeg efter frokost kan lave en refill ved bare at tilsætte mere vand til de samme ingredienser i flasken. Husk at vaske ingredienserne godt inden, specielt hvis du ikke bruger økologisk frugt og grønt, så du holder sprøjtegift og overfladebehandling ude af dit vand. Det bedste er helt klart kun at anvende økologisk frugt og grønt, men har du ikke lige noget økologisk i køleskabet, så kan det være en god idé at skrælle frugten/grøntsagen inden, så du minimerer risikoen for at få pesticidrester i dit vand.

Mens der ikke er nogen tvivl om fordelene ved at drikke tilstrækkeligt med vand og dermed undgå væskemangel, så er de detoxing-egenskaber, som nogle tilskriver infused water, ikke entydigt bevist, da de mængder man får i sig af ingredienserne i de fleste tilfælde er for små til at gøre en forskel. Der er derfor ingen grund til at overtænke dit vand og fx tilsætte ingefær, bare fordi det skulle være sundt, hvis du for øvrigt synes at ingefær smager af sæbe. Tilsæt i stedet de ting, som du synes smager godt, og som giver dig lyst til at drikke mere vand.

Ved du ikke hvor du skal starte? Her er nogle af mine yndlingsopskrifter:

Mitzie Mee Shop

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Mitzie Mee Shop